Lysforurening påvirker både mennesker og dyr, men det er ikke let at vide, hvad der er det rigtige lys for hvert sted – og hvilket lys mennesker og dyr trives bedst i. For at kunne træffe velbegrundede beslutninger i fremtiden er der brug for mere viden.
Maria Nilsson Tengelin er fysiker og forsker i fotometri og radiometri ved RISE – Research Institutes of Sweden. Hun arbejder bl.a. med måling af lys og lysrelaterede forskningsprojekter, som danner grundlag for standarder og retningslinjer for udendørsbelysning.
– Mere viden gør det muligt at træffe mere afbalancerede beslutninger. Der er ingen løsninger, der passer til alle situationer, men ud fra de gældende betingelser kan man finde en vej frem, siger Maria Nilsson Tengelin.
Maria Nilsson Tengelin, fysiker og forsker ved RISE.
Omhyggelige undersøgelser
I projektet "Energieffektiv udendørsbelysning med reduceret lysforurening" arbejdede Maria Nilsson Tengelin sammen med Annika Jägerbrand fra University of Gävle og Alp Durmus fra Penn State University, USA. Under projektet blev der bygget et testområde med en gang- og cykelsti i et naturområde i udkanten af Borås i det sydlige Sverige. I en uge blev den eksisterende belysning slukket, og der blev opsat midlertidige belysningsarmaturer fra Fagerhult. Armaturerne havde forskellige korrelerede farvetemperaturer: neutral hvid (3000 K), varm hvid (2200 K) og orange (1800 K).
Hvert armatur var udstyret med to forskellige typer optik: en, der gav en bred spredning af lyset, og en afskærmet, som gav mere lys på vejen og næsten intet til siderne. Det var således muligt at undersøge forskellige farvetemperaturer samt smal og bred lysspredning i forskellige kombinationer. Installationen blev evalueret med traditionelle jordbaserede lysmålinger og med en nyudviklet metode, hvor en drone blev brugt til at måle, hvordan lyset bredte sig op i himlen og videre ud i omgivelserne. I undersøgelsen blev 56 personer bedt om at gå på stien og udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af belysningsmiljøet ved de forskellige belysningsindstillinger.
Billedet er fra Simrishamn, hvor Fagerhults belysning lyser byen op.
– Deltagerne skulle blandt andet angive, hvilken belysning de foretrak, og om de var klar til at gå på kompromis, hvis det gavnede miljøet. Målet med projektet var at finde ud af, hvordan man kan måle mængden af lysforurening på en pålidelig måde, og hvordan vi kan reducere de negative effekter af udendørsbelysning, samtidig med at belysningsmiljøet er godt for mennesker, udtaler Maria Nilsson Tengelin.
Det absolutte flertal af deltagerne foretrak det hvide lys (2200 K og 3000 K), og kun en meget lille andel svarede, at de foretrak det orange lys. Da de blev spurgt, om de kunne acceptere en anden belysning af miljø- eller energimæssige årsager, steg andelen af deltagere, der kunne tænke sig orange belysning.
– Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen.
"Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen." Maria Nilsson Tengelin, RISE
En ny målemetode
Det næste samarbejdsprojekt handler om videreudvikling af målemetoderne. Målet er at udvikle en ny metode til vurdering og måling af lysspild i bevaringsværdige byrum og vandløb.
– Vi ser på, hvilke punkter, med hvilke parametre og hvor mange målinger der skal foretages for nøjagtigt og pålideligt at kunne vurdere lysets miljøpåvirkning.
Projektet handler også om at definere, hvad der skal indgå i en standard. Lige nu måler man lyset med fokus på, hvordan det opfylder sin funktion for mennesker på vejen, og hvordan det reflekteres i ansigtet på modkørende – så det ikke blænder eller virker forstyrrende for mennesker i omgivelserne. Imidlertid måler man ikke spildlys i de geometrier og niveauer, der kan have betydning for dyr og planter. Grundlaget for nutidens standarder er baseret på grænseværdierne for menneskelig erfaring, men de nye grænseværdier skal også relateres til dyrene og naturen.
– Mange har rigtig gode ambitioner, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at sige, hvordan de skal måle, eller hvad de skal forholde sig til. Der udføres hvert år mange miljøundersøgelser, men de er ofte ikke designet, så resultaterne kan bruges til at planlægge belysningen. Med nye retningslinjer og en gennemarbejdet standard ville vi have bedre vilkår og forhåbentlig gøre en stor forskel, slutter Maria Nilsson Tengelin.
Dette er del to af tre i vores artikelserie om Bioinclusive Lighting. Næste gang skal vi møde Henrik Sandqvist, produktchef for udendørsbelysning hos Fagerhult, som vil fortælle om, hvordan vi tilpasser vores belysningsløsninger til både menneskers og dyrs behov. Du kan finde den forrige artikel her.
Annika Jägerbrand (universitetet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) and Henrik Sandqvist (Fagerhult).
Relaterede nyheder
Genanvendte trykplader i Fagerhults nye armaturer af cardboard
En brugt trykplade kan få nyt liv som en del af et armatur. Det er netop det, der sker i hjørne- og loftsarmaturerne Wrapped, hvor brugte trykplader genanvendes og bliver en integreret del af designet. Genanvendelse af trykplader er et perfekt eksempel på begrebet industriel symbiose – hvor et restprodukt fra én proces bliver et værdifuldt råmateriale i en anden. Idéen tog form ved et køkkenbord i Lund, da Fagerhults Sustainability Manager, Niclas Thulin, var på besøg hos sine forældre."De spurgte, hvordan det gik på arbejdet, og jeg fortalte dem om Kvisten, som vi på det tidspunkt var i den afsluttende fase af. Vi genbrugte reflektorer fra gamle tv-apparater til dette produkt, og jeg nævnte, at vi var på udkig efter flere restmaterialer, som vi kunne genanvende". Niclas forklarede derefter, at virksomheden havde brug for et jævnt flow og ensartet kvalitet over tid – og helst også det samme format. "Og så fortæller min far, der har arbejdet i trykkeribranchen hele sit liv, pludselig: Hvad pokker, vi har masser af trykplader. De er af højeste kvalitet, har altid samme format – og så er de fremstillet af genbrugsmateriale". Dagen efter tog han et par trykplader med hjem, som jeg derefter tog med på arbejde og gav til mine kolleger i udviklingsafdelingen. "Jeg kunne straks se, at de lignede de materialer, vi bruger i mange af vores belysningsarmaturer. Derudover var der et stort antal af dem, kvaliteten var høj og ensartet, og de var omtrent lige store. De havde alle de egenskaber, vi ledte efter". Citat Niclas Fra trykkeri til belysningsarmatur Da trykpladerne ankom til Fagerhults udviklingsafdeling, vakte de straks stor interesse – kunne de mon bruges i det nye Wrapped-armatur?"Jeg var i kontakt med trykkeriet angående Wrapped, og hvordan vi kunne bruge papir til selve armaturhuset. Trykpladerne lå i baghovedet på mig på det tidspunkt, så jeg tog emnet op med dem. De var straks med på idéen", fortæller Jonathan Levinsson, Design Engineer hos Fagerhult.Trykkeriet bruger et stort antal trykplader, og nogle af disse anvendes i dag til Wrapped Corner og Wrapped Surface (loftsarmaturer). Metalpladen monteres på indersiden som en del af konstruktionen. Her bidrager den til den elektriske sikkerhed, f.eks. ved at fungere som et isolations- og jordforbindelseslag. Den giver desuden stabilitet og kan blandt andet bruges til at fastgøre kabler og andre komponenter. Cirkulært flow. Affald fra én branche skaber værdi i en anden. "Det, at pladerne bevarer de samme dimensioner og specifikationer over tid, sikrer et stabilt materialeflow og gør det muligt at planlægge produktionen. Det er en stor fordel for os", fortæller Jonathan. Start med materialet – ikke produktet Arbejdet fremhæver desuden et vigtigt princip inden for industriel symbiose. Det er ofte lettere at finde anvendelse for et restprodukt end først at beslutte, hvilket produkt man vil fremstille, og derefter forsøge at finde et egnet genbrugsmateriale."Jeg tror, man skal tage udgangspunkt i råmaterialet og derefter designe komponenten ud fra det. Hvis man først designer en komponent og derefter forsøger at finde et egnet materiale, kan det være rigtig svært", fortæller Niclas.Trykpladerne er et tydeligt eksempel. Hvis Fagerhult i stedet havde startet med at spørge sig selv: "Hvor kan vi finde metalplader som et restprodukt?", ville søgningen sandsynligvis have været rettet mod metalindustrien."Vi kunne have været på udkig efter en virksomhed, der bukker eller stanser plader. Vi ville aldrig have overvejet trykkerier, som jo er en helt anden type virksomhed. Det er netop det, der gør industriel symbiose så interessant".Samtidig er det ikke let at finde nye kontakter."Det er svært at vide, hvilke restprodukter andre virksomheder har, især når man ikke altid selv ved præcis, hvad man leder efter. Jeg tror, vi har brug for flere fora, hvor folk kan få indsigt i andre brancher og virksomheder, og hvor vi kan drøfte industriel symbiose med et mere åbent sind", fortæller Niclas. Ved at dele og udvikle idéer skaber Niclas og Jonathan grobund for nyt og innovativt samarbejde. Idéer, der cirkulerer mellem afdelingerne Hos Fagerhult findes der allerede en arbejdsform, der fremmer denne form for idéudveksling. Niclas og Jonathan udveksler løbende idéer med hinanden, og en lille gruppe medarbejdere fra afdelingerne for bæredygtighed og forskning og udvikling mødes fra tid til anden for at brainstorme nye idéer."Vi udveksler mange idéer med hinanden. Det er sjovt at se, hvad der fanger Jonathans interesse, og hvad der ikke gør. "Nogle gange er der nogen, der er faldet over noget, som vi så kan bygge videre på, fortæller Niclas.Hvad angår trykpladerne, kom løsningen fra en uventet kant."Det var egentlig bare held. Min far sad ikke bare og spekulerede på, hvordan han kunne løse et problem for Fagerhult. Men da jeg fortalte ham, hvad vi havde brug for, så han straks muligheden. Han er klog og finder ofte på sine egne løsninger", fortæller Niclas. "Jeg er næsten lidt irriteret over, at jeg ikke selv kom i tanke om det". En løsning, der forbinder flere arbejdsgange Indtil videre har vi ikke foretaget nogen beregninger af de nøjagtige klimafordele. Princippet er dog klart: Når man kan anvende eksisterende materialer i stedet for nye råmaterialer, er der mulighed for at mindske behovet for nye ressourcer. "Vi skal være åbne gennem hele kæden og turde se ud over vores egen branche. De rigtige materialer kan måske findes et sted, vi ikke ville have tænkt på at lede", konkluderer Niclas Thulin.
Fagerhult halverer CO₂-udledningen – en reduktion på 49 % siden 2021
Materialevalg, produktinnovationer, genbrugstiltag og en systematisk analytisk tilgang ligger til grund for Fagerhults reducerede klimapåvirkning. Over en periode på fem år er de samlede CO₂-udledninger faldet med 49 procent – hvilket langt overstiger virksomhedens egne mål. En fornuftig udnyttelse af ressourcerne har været en hjørnesten gennem Fagerhults 80-årige historie, og det præger fortsat virksomheden i dag. Siden 2021 har dette arbejde fået et endnu skarpere fokus og en klarere retning med klare mål for CO₂-udledningen, langsigtede planer og et omfattende bæredygtighedsprogram baseret på livscyklusanalyser (LCA)."En reduktion i denne størrelsesorden på så kort tid viser, at systematisk arbejde virkelig gør en forskel. Det er resultatet af mange store – og små – tiltag, hvor hver forbedring bidrager til helheden", siger Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult. Fagerhults samlede CO₂-udledning er faldet med 49 procent i forhold til niveauet i 2021. Mange initiativer – én fælles retning Succesen er baseret på en række strategiske beslutninger inden for produktudvikling og processer. Arbejdet er udført på flere parallelle spor efter princippet om, at mange små bække tilsammen kan skabe en betydelig effekt."Innovation og bæredygtige løsninger gør en reel forskel for vores kunder og reducerer udledningen i hele værdikæden – ikke kun i vores egen produktion", tilføjer Josefin Carlsson. Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult, Habo. Den største effekt ses i brugsfasen, hvor emissionerne siden 2021 er reduceret støt med omkring 200.000 ton CO₂e – et fald på 49 procent. Samtidig er emissionerne i Scope 1 og 2 reduceret med 60 procent i forhold til referenceåret. Bæredygtighed i praksis En afgørende faktor bag denne udvikling er de mange parallelle initiativer, hvor materialevalget spiller en central rolle.Siden 2025 har størstedelen af armaturer med kabinetter fremstillet af ekstruderede aluminiumsprofiler indeholdt op til 75 procent genbrugsmateriale. Dette bidrager til en årlig klimabesparelse på ca. 225 ton CO₂e.I 2025 genanvendte Fagerhult mere end hundrede armaturer pr. arbejdsdag gennem ReLight-initiativet. Ved at opgradere eksisterende armaturer med ny teknologi og forlænge deres levetid reduceres klimapåvirkningen fra materialer og produktion betydeligt. I alt har mere end 50.000 produkter fået nyt liv gennem genbrug.Produktudvikling er også en af de vigtigste drivkræfter bag omstillingen, og en række innovationer har både mindsket klimapåvirkningen og øget energieffektiviteten: Siden lanceringen i 2021 har Multilume Re:Think reduceret Scope 3-emissionerne med over 320 ton CO₂e gennem smart design og miljømæssigt bæredygtige materialevalg. Det svarer til at plante og dyrke 1.300 træer i ti år. Twin Dual Driver har reduceret kontroludstyrets klimapåvirkning med 49 procent gennem mere effektiv elektronik og forbedret materialesammensætning. Wrapped Solid Board-kabinetter har en op til 89 procent lavere klimapåvirkning pr. kilogram sammenlignet med nyt aluminium. Gallery - products Samtidig har mere end hver tiende solgte armatur i dag en indbygget sensor, hvilket bidrager til at reducere energiforbruget under drift. En afgørende faktor bag succesen er den langsigtede, faktabaserede tilgang.”På baggrund af livscyklusanalyser har vi kortlagt, hvor og hvornår der opstår klimapåvirkninger – og hvilke tiltag der har størst effekt. Den viden bruger vi nu i vores fortsatte bestræbelser på at mindske vores klimapåvirkning yderligere", afslutter Josefin Carlsson.