Produktlaboratoriet

Vores kvalitetsstempel


Med det gode lys i fokus har Fagerhult i lang tid skabt førsteklasses belysningsløsninger, der forbedrer menneskers velbefindende. Men hvordan fastslår vi kvaliteten af vores armaturer og sikrer, at de opfylder alle krav? Det gør vi ved at teste ud over det påkrævede, og besvare alle udestående spørgsmål.

I vores produktlaboratorium evalueres alle produkter, indtil vi kan fastslå, at de ikke kun opfylder, men overstiger nutidens standarder. Vi tester alt, fra den mindste skrue, til lysets retning med stor nøjagtighed, transparens og viden for at sikre, at alle krav er opfyldt, og at armaturerne vil fortsætte med at lyse, i mange år fremover.

 

Laboratoriet_test.jpg

 

I 1993 tog vi et stort skridt og blev etableret som et Customer Testing Facility under Intertek*. Dette skridt blev muliggjort med hjælp af deres vejledning, udstyr og gennemgang af vores kompetence. Der er gået 30 år, og vi er fortsat stolte partnere med omfattende vidensdeling. Takket være dette langvarige samarbejde kan vores produkter kvalitetssikres, fordi vores testresultater efterprøves og tredjepartscertificeres af Intertek.

*Intertek is a leading Total Quality Assurance provider to industries worldwide.



Nutidens og morgendagens standarder

Hvordan vores produkter skal testes, dikteres af standarder, der konstant opdateres i takt med omverdens teknologiske udvikling. Vi ønsker at kunne påvirke de vilkår, der styrer vores arbejde, og er derfor medlem af flere organisationer, der træffer beslutninger om nuværende og fremtidige testkrav. Dermed øger vi vores vidensniveau og fremmer god dialog inden for hele belysningsbranchen.

I dag er vi repræsenteret hos IEC (International Electrotechnical Commission), der er en organisation, hvis hovedformål er at bestemme internationale standarder inden for elektroteknik. Vi har desuden formandskabet i den nationale arbejdsgruppe TK34 hos SEK Svensk Elstandard. Gennem vores medlemskab af disse organisationer, holder vi os fuldt informeret om udviklingen og har mulighed for at følge den på nært hold.

Anders Wilderoth

"Laboratoriet giver mig stor tryghed. Den viden, at produkterne er testet korrekt, og at vi deler vores viden under kundebesøg, er værdifuld som repræsentant for Fagerhult".


Anders Wilderoth, Fagerhult

Præcision skaber kvalitet

Opnåelse af de bedste resultater kræver dedikation og fornemmelse for detaljer. I vores produktlaboratorium overlades intet til tilfældighederne, og alle test udføres med største præcision, og ud over hvad reglerne for CE-mærkning* kræver. Under testprocessen stilles store krav til medarbejdernes viden, samtidigt med, at måleinstrumenterne konstant kalibreres for at garantere et pålideligt resultat. Ud over CE-mærkning gennemfører vi også nøjagtige lysmålinger, for at bestemme mængden af lys i alle mulige retninger – produktets fotometriske data.

Laboratoriet giver os kontrol over hele produktionsprocessen, fra tegnebræt til færdigt armatur og betyder, at vi kan garantere kvaliteten, af alle vores produkter i enhver henseende. Gennem nøjagtig test bestemmes sikkerheden og pålideligheden af hele sortimentet, hvilket forenkler planlægningen og anvendelsen for vores kunder. Vi kommer aldrig til at levere et armatur, som vi ikke er 100 % tilfredse med.

*CE-mærkning er en EU-produktmærkning, der viser, at et produkt opfylder de nødvendige krav, når det gælder blandt andet miljø, sundhed og sikkerhed.

Kontakt os, så vi kan drøfte dit næste projekt

Vi ved, at både udfordringer og behov er forskellige, alt efter hvem du er, og hvilken fase af projektet du er i. Vores viden om projekteringsprocessen gør at vi altid er klar, til at rådgive dig, så du opnår det mest optimale resultat.