Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.
Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer.
Historien gentager sig
I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.
– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.
En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.
– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige.
I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. Annika Jägerbrand, docent og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle
Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.
– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.
For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.
– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu.
Styring med tredjepartsdata
I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.
– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign.
Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.
– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand.
Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.
Relaterede nyheder
Genanvendte trykplader i Fagerhults nye armaturer af cardboard
En brugt trykplade kan få nyt liv som en del af et armatur. Det er netop det, der sker i hjørne- og loftsarmaturerne Wrapped, hvor brugte trykplader genanvendes og bliver en integreret del af designet. Genanvendelse af trykplader er et perfekt eksempel på begrebet industriel symbiose – hvor et restprodukt fra én proces bliver et værdifuldt råmateriale i en anden. Idéen tog form ved et køkkenbord i Lund, da Fagerhults Sustainability Manager, Niclas Thulin, var på besøg hos sine forældre."De spurgte, hvordan det gik på arbejdet, og jeg fortalte dem om Kvisten, som vi på det tidspunkt var i den afsluttende fase af. Vi genbrugte reflektorer fra gamle tv-apparater til dette produkt, og jeg nævnte, at vi var på udkig efter flere restmaterialer, som vi kunne genanvende". Niclas forklarede derefter, at virksomheden havde brug for et jævnt flow og ensartet kvalitet over tid – og helst også det samme format. "Og så fortæller min far, der har arbejdet i trykkeribranchen hele sit liv, pludselig: Hvad pokker, vi har masser af trykplader. De er af højeste kvalitet, har altid samme format – og så er de fremstillet af genbrugsmateriale". Dagen efter tog han et par trykplader med hjem, som jeg derefter tog med på arbejde og gav til mine kolleger i udviklingsafdelingen. "Jeg kunne straks se, at de lignede de materialer, vi bruger i mange af vores belysningsarmaturer. Derudover var der et stort antal af dem, kvaliteten var høj og ensartet, og de var omtrent lige store. De havde alle de egenskaber, vi ledte efter". Citat Niclas Fra trykkeri til belysningsarmatur Da trykpladerne ankom til Fagerhults udviklingsafdeling, vakte de straks stor interesse – kunne de mon bruges i det nye Wrapped-armatur?"Jeg var i kontakt med trykkeriet angående Wrapped, og hvordan vi kunne bruge papir til selve armaturhuset. Trykpladerne lå i baghovedet på mig på det tidspunkt, så jeg tog emnet op med dem. De var straks med på idéen", fortæller Jonathan Levinsson, Design Engineer hos Fagerhult.Trykkeriet bruger et stort antal trykplader, og nogle af disse anvendes i dag til Wrapped Corner og Wrapped Surface (loftsarmaturer). Metalpladen monteres på indersiden som en del af konstruktionen. Her bidrager den til den elektriske sikkerhed, f.eks. ved at fungere som et isolations- og jordforbindelseslag. Den giver desuden stabilitet og kan blandt andet bruges til at fastgøre kabler og andre komponenter. Cirkulært flow. Affald fra én branche skaber værdi i en anden. "Det, at pladerne bevarer de samme dimensioner og specifikationer over tid, sikrer et stabilt materialeflow og gør det muligt at planlægge produktionen. Det er en stor fordel for os", fortæller Jonathan. Start med materialet – ikke produktet Arbejdet fremhæver desuden et vigtigt princip inden for industriel symbiose. Det er ofte lettere at finde anvendelse for et restprodukt end først at beslutte, hvilket produkt man vil fremstille, og derefter forsøge at finde et egnet genbrugsmateriale."Jeg tror, man skal tage udgangspunkt i råmaterialet og derefter designe komponenten ud fra det. Hvis man først designer en komponent og derefter forsøger at finde et egnet materiale, kan det være rigtig svært", fortæller Niclas.Trykpladerne er et tydeligt eksempel. Hvis Fagerhult i stedet havde startet med at spørge sig selv: "Hvor kan vi finde metalplader som et restprodukt?", ville søgningen sandsynligvis have været rettet mod metalindustrien."Vi kunne have været på udkig efter en virksomhed, der bukker eller stanser plader. Vi ville aldrig have overvejet trykkerier, som jo er en helt anden type virksomhed. Det er netop det, der gør industriel symbiose så interessant".Samtidig er det ikke let at finde nye kontakter."Det er svært at vide, hvilke restprodukter andre virksomheder har, især når man ikke altid selv ved præcis, hvad man leder efter. Jeg tror, vi har brug for flere fora, hvor folk kan få indsigt i andre brancher og virksomheder, og hvor vi kan drøfte industriel symbiose med et mere åbent sind", fortæller Niclas. Ved at dele og udvikle idéer skaber Niclas og Jonathan grobund for nyt og innovativt samarbejde. Idéer, der cirkulerer mellem afdelingerne Hos Fagerhult findes der allerede en arbejdsform, der fremmer denne form for idéudveksling. Niclas og Jonathan udveksler løbende idéer med hinanden, og en lille gruppe medarbejdere fra afdelingerne for bæredygtighed og forskning og udvikling mødes fra tid til anden for at brainstorme nye idéer."Vi udveksler mange idéer med hinanden. Det er sjovt at se, hvad der fanger Jonathans interesse, og hvad der ikke gør. "Nogle gange er der nogen, der er faldet over noget, som vi så kan bygge videre på, fortæller Niclas.Hvad angår trykpladerne, kom løsningen fra en uventet kant."Det var egentlig bare held. Min far sad ikke bare og spekulerede på, hvordan han kunne løse et problem for Fagerhult. Men da jeg fortalte ham, hvad vi havde brug for, så han straks muligheden. Han er klog og finder ofte på sine egne løsninger", fortæller Niclas. "Jeg er næsten lidt irriteret over, at jeg ikke selv kom i tanke om det". En løsning, der forbinder flere arbejdsgange Indtil videre har vi ikke foretaget nogen beregninger af de nøjagtige klimafordele. Princippet er dog klart: Når man kan anvende eksisterende materialer i stedet for nye råmaterialer, er der mulighed for at mindske behovet for nye ressourcer. "Vi skal være åbne gennem hele kæden og turde se ud over vores egen branche. De rigtige materialer kan måske findes et sted, vi ikke ville have tænkt på at lede", konkluderer Niclas Thulin.
Fagerhult halverer CO₂-udledningen – en reduktion på 49 % siden 2021
Materialevalg, produktinnovationer, genbrugstiltag og en systematisk analytisk tilgang ligger til grund for Fagerhults reducerede klimapåvirkning. Over en periode på fem år er de samlede CO₂-udledninger faldet med 49 procent – hvilket langt overstiger virksomhedens egne mål. En fornuftig udnyttelse af ressourcerne har været en hjørnesten gennem Fagerhults 80-årige historie, og det præger fortsat virksomheden i dag. Siden 2021 har dette arbejde fået et endnu skarpere fokus og en klarere retning med klare mål for CO₂-udledningen, langsigtede planer og et omfattende bæredygtighedsprogram baseret på livscyklusanalyser (LCA)."En reduktion i denne størrelsesorden på så kort tid viser, at systematisk arbejde virkelig gør en forskel. Det er resultatet af mange store – og små – tiltag, hvor hver forbedring bidrager til helheden", siger Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult. Fagerhults samlede CO₂-udledning er faldet med 49 procent i forhold til niveauet i 2021. Mange initiativer – én fælles retning Succesen er baseret på en række strategiske beslutninger inden for produktudvikling og processer. Arbejdet er udført på flere parallelle spor efter princippet om, at mange små bække tilsammen kan skabe en betydelig effekt."Innovation og bæredygtige løsninger gør en reel forskel for vores kunder og reducerer udledningen i hele værdikæden – ikke kun i vores egen produktion", tilføjer Josefin Carlsson. Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult, Habo. Den største effekt ses i brugsfasen, hvor emissionerne siden 2021 er reduceret støt med omkring 200.000 ton CO₂e – et fald på 49 procent. Samtidig er emissionerne i Scope 1 og 2 reduceret med 60 procent i forhold til referenceåret. Bæredygtighed i praksis En afgørende faktor bag denne udvikling er de mange parallelle initiativer, hvor materialevalget spiller en central rolle.Siden 2025 har størstedelen af armaturer med kabinetter fremstillet af ekstruderede aluminiumsprofiler indeholdt op til 75 procent genbrugsmateriale. Dette bidrager til en årlig klimabesparelse på ca. 225 ton CO₂e.I 2025 genanvendte Fagerhult mere end hundrede armaturer pr. arbejdsdag gennem ReLight-initiativet. Ved at opgradere eksisterende armaturer med ny teknologi og forlænge deres levetid reduceres klimapåvirkningen fra materialer og produktion betydeligt. I alt har mere end 50.000 produkter fået nyt liv gennem genbrug.Produktudvikling er også en af de vigtigste drivkræfter bag omstillingen, og en række innovationer har både mindsket klimapåvirkningen og øget energieffektiviteten: Siden lanceringen i 2021 har Multilume Re:Think reduceret Scope 3-emissionerne med over 320 ton CO₂e gennem smart design og miljømæssigt bæredygtige materialevalg. Det svarer til at plante og dyrke 1.300 træer i ti år. Twin Dual Driver har reduceret kontroludstyrets klimapåvirkning med 49 procent gennem mere effektiv elektronik og forbedret materialesammensætning. Wrapped Solid Board-kabinetter har en op til 89 procent lavere klimapåvirkning pr. kilogram sammenlignet med nyt aluminium. Gallery - products Samtidig har mere end hver tiende solgte armatur i dag en indbygget sensor, hvilket bidrager til at reducere energiforbruget under drift. En afgørende faktor bag succesen er den langsigtede, faktabaserede tilgang.”På baggrund af livscyklusanalyser har vi kortlagt, hvor og hvornår der opstår klimapåvirkninger – og hvilke tiltag der har størst effekt. Den viden bruger vi nu i vores fortsatte bestræbelser på at mindske vores klimapåvirkning yderligere", afslutter Josefin Carlsson.