Mer hensyn til økologi med mindre lys og smartere styring
Udendørsbelysning kan påvirke dyrearter og mennesker på forskellige måder, og summen af de negative effekter af kunstigt lys defineres som lysforurening. Annika Jägerbrand er Professor og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle – og arbejder på at skabe en klarere sammenhæng mellem brugen af udendørs belysning og reduceret miljøpåvirkning.
Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.
Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer.

Historien gentager sig
I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.
– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.
En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.
– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige.
I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. Annika Jägerbrand, docent og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle
Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.
– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.
For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.
– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu.
Styring med tredjepartsdata
I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.
– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign.

Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.
– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand.
Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.
TEKST LINDA KARLSSON
FOTO PATRIK SVEDBERG, FABRIZIO MOGLIA
Vores bud på Bioinclusive Lighting
Med Bioinclusive Lighting inkluderer vi miljøet, og hvordan vi minimerer belysningens indvirkning på det. Kernen i ansvarsfuld belysning er det rette lys, på rette sted, på rette tidspunkt.
Læs mereRelaterede nyheder
Fagerhult halverer CO₂-udledningen – en reduktion på 49 % siden 2021
Materialevalg, produktinnovationer, genbrugstiltag og en systematisk analytisk tilgang ligger til grund for Fagerhults reducerede klimapåvirkning. Over en periode på fem år er de samlede CO₂-udledninger faldet med 49 procent – hvilket langt overstiger virksomhedens egne mål. En fornuftig udnyttelse af ressourcerne har været en hjørnesten gennem Fagerhults 80-årige historie, og det præger fortsat virksomheden i dag. Siden 2021 har dette arbejde fået et endnu skarpere fokus og en klarere retning med klare mål for CO₂-udledningen, langsigtede planer og et omfattende bæredygtighedsprogram baseret på livscyklusanalyser (LCA)."En reduktion i denne størrelsesorden på så kort tid viser, at systematisk arbejde virkelig gør en forskel. Det er resultatet af mange store – og små – tiltag, hvor hver forbedring bidrager til helheden", siger Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult. Fagerhults samlede CO₂-udledning er faldet med 49 procent i forhold til niveauet i 2021. Mange initiativer – én fælles retning Succesen er baseret på en række strategiske beslutninger inden for produktudvikling og processer. Arbejdet er udført på flere parallelle spor efter princippet om, at mange små bække tilsammen kan skabe en betydelig effekt."Innovation og bæredygtige løsninger gør en reel forskel for vores kunder og reducerer udledningen i hele værdikæden – ikke kun i vores egen produktion", tilføjer Josefin Carlsson. Josefin Carlsson, Sustainability Specialist hos Fagerhult, Habo. Den største effekt ses i brugsfasen, hvor emissionerne siden 2021 er reduceret støt med omkring 200.000 ton CO₂e – et fald på 49 procent. Samtidig er emissionerne i Scope 1 og 2 reduceret med 60 procent i forhold til referenceåret. Bæredygtighed i praksis En afgørende faktor bag denne udvikling er de mange parallelle initiativer, hvor materialevalget spiller en central rolle.Siden 2025 har størstedelen af armaturer med kabinetter fremstillet af ekstruderede aluminiumsprofiler indeholdt op til 75 procent genbrugsmateriale. Dette bidrager til en årlig klimabesparelse på ca. 225 ton CO₂e.I 2025 genanvendte Fagerhult mere end hundrede armaturer pr. arbejdsdag gennem ReLight-initiativet. Ved at opgradere eksisterende armaturer med ny teknologi og forlænge deres levetid reduceres klimapåvirkningen fra materialer og produktion betydeligt. I alt har mere end 50.000 produkter fået nyt liv gennem genbrug.Produktudvikling er også en af de vigtigste drivkræfter bag omstillingen, og en række innovationer har både mindsket klimapåvirkningen og øget energieffektiviteten: Siden lanceringen i 2021 har Multilume Re:Think reduceret Scope 3-emissionerne med over 320 ton CO₂e gennem smart design og miljømæssigt bæredygtige materialevalg. Det svarer til at plante og dyrke 1.300 træer i ti år. Twin Dual Driver har reduceret kontroludstyrets klimapåvirkning med 49 procent gennem mere effektiv elektronik og forbedret materialesammensætning. Wrapped Solid Board-kabinetter har en op til 89 procent lavere klimapåvirkning pr. kilogram sammenlignet med nyt aluminium. Gallery - products Samtidig har mere end hver tiende solgte armatur i dag en indbygget sensor, hvilket bidrager til at reducere energiforbruget under drift. En afgørende faktor bag succesen er den langsigtede, faktabaserede tilgang.”På baggrund af livscyklusanalyser har vi kortlagt, hvor og hvornår der opstår klimapåvirkninger – og hvilke tiltag der har størst effekt. Den viden bruger vi nu i vores fortsatte bestræbelser på at mindske vores klimapåvirkning yderligere", afslutter Josefin Carlsson.
Fagerhult skifter LED’er for at mindske sin miljøpåvirkning
Fagerhult tager et markant skridt for at reducere armaturernes klimapåvirkning. Ved at skifte til den nyeste LED-teknologi er Fagerhult i stand til at reducere de årlige emissioner fra de produkter, virksomheden sælger, med 2.250 tons CO₂e. “En lille ændring i hver enkelt armatur, der har en enorm samlet effekt," siger Niclas Thulin, Sustainability Manager hos Fagerhult. Beslutningen om at udskifte LED-teknologien i armaturerne er strategisk og er truffet på ledelsesniveau. I praksis betyder det, at størstedelen af Fagerhults Indoor-serie vil blive udstyret med nye LED'er med den nyeste generation af Flip Chip-teknologi. Denne ændring vil øge effektiviteten og reducere energiforbruget med 5-10 procent, afhængigt af hvilket armatur der er tale om. En lille ændring med stor effekt “En vellykket indsats for bæredygtighed kræver, at man fokuserer på de rigtige ting. I alt stammer 85 procent af Fagerhults samlede klimapåvirkning på tværs af hele værdikæden – med andre ord Scope 1-3 – fra det energiforbrug, der er forbundet med brugen af vores produkter. “Hvis vi kan øge effektiviteten og reducere elforbruget for en betydelig del af vores produktsortiment, vil det have stor betydning,” siger Niclas Thulin. Forlænget levetid fra 50.000 til 100.000 timer med stabilt lys af høj kvalitet under hele levetiden. "Det er altid svært at forudsige præcis, hvor meget en ændring vil spare, da der er mange faktorer i spil. "Men ved at bruge data fra 2025 – hvor mange armaturer vi solgte, og til hvilke markeder – og antage, at de bruges i gennemsnit 50.000 timer uden lysstyring, estimerer vi potentielle besparelser på ca. 2.250 tons CO₂e om året*.” Det er svarer stort set til en hel skov: "Det svarer omtrent til den mængde CO2, som 90.000 træer optager på et helt år**. "Denne ændring kan derfor få betydelig indflydelse på både vores egne og vores kunders miljøindsats.” En simpel LED‑opgradering kan reducere udledningen med omkring 2 250 ton CO₂e om året – hvilket svarer til den mængde kuldioxid, som 90 000 træer optager årligt. Fordobling af driftstiden Ændringen medfører også andre fordele i forhold til bæredygtighed. Armaturernes levetid fordobles fra 50.000 timer til 100.000 timer. På lang sigt vil dette medføre et mindre forbrug af ressourcer såsom råvarer og andre materialer. Det vil også give økonomiske fordele for vores kunder, som kan foretage en sikker og rentabel investering i energieffektiv belysning med længere levetid. Med denne nye teknologi vil alle armaturer desuden have en konstant lysstrøm, hvilket sikrer et stabilt lys af høj kvalitet gennem hele armaturets levetid. Kort sagt: god belysningsergonomi på arbejdspladsen. Sådan fungerer det En lille ændring, der giver store resultater – hvad er det egentlig, der gør forskellen rent teknisk set?"Vores tilgang går ud på at erstatte standard-LED’er med den nyeste generation af Flip Chip-teknologi. Kort fortalt har Flip Chip et mere avanceret design, hvor elektroder og andre kontaktflader er placeret på en sådan måde, at de ikke blokerer eller påvirker lysudbyttet. Flip Chip-LED'er er ganske enkelt mere energieffektive og robuste", forklarer Niclas Thulin.Lysarmaturmodeller, der allerede er udstyret med denne type LED, vil blive opgraderet til den nyeste generation af Flip Chip, ligesom alle modeller, der tidligere var udstyret med standard-LED'er. En win-win for alle Omkostningerne ved opgraderingen vil ikke blive videreført til kunderne i form af dyrere armaturer, men vil blive finansieret gennem de logistiske fordele, som ændringen medfører. Sustainability Manager Niclas Thulin mødes jævnligt med kunder i Fagerhults bæredygtigheds Hub, hvor han viser, hvordan velovervejede valg af belysning kan medføre både klimamæssige og økonomiske besparelser. ”Større indkøbsmængder og færre varenumre betyder, at vi kan tilbyde disse ekstra fordele. Forbedret energieffektivitet, længere levetid og bedre lyskvalitet, lavere energiforbrug og frem for alt et væsentligt bidrag til klimabeskyttelsen", siger Niclas Thulin."Hos Fagerhult lægger vi stor vægt på at leve op til vores samfundsansvar og tilbyde løsninger, der kan imødegå både klimaforandringerne og de udfordringer, der er forbundet med den fremtidige elforsyning. Efter vores mening bør vores kunderne ikke være nødt til at vælge mellem overkommelige priser og bæredygtighed, når det er muligt at få begge dele. Det er en win-win-situation for alle". * Emissionsfaktorer opdelt efter land, hovedsageligt baseret på data fra Association of Issuing Bodies (AIB).** Baseret på den gennemsnitlige CO2-absorption ifølge Ecotree.