Undersøgelser viser vejen – hvordan påvirker lysforurening dyr og mennesker?
Måling af den effekt, lys har på mennesker og dyr, er kompleks. For at vælge den rigtige belysning i fremtiden er der behov for mere viden – og flere standarder for beslutningstagere at forholde sig til. Forskningsinstituttet RISE arbejder med at udvikle målemetoder til at karakterisere de belyste omgivelser og derved danne grundlag for fremtidige standarder. Dette omfatter også evaluering af accepten af nye belysningsløsninger, som er udviklet med forhåbningen om at mindske miljøpåvirkning.
Lysforurening påvirker både mennesker og dyr, men det er ikke let at vide, hvad der er det rigtige lys for hvert sted – og hvilket lys mennesker og dyr trives bedst i. For at kunne træffe velbegrundede beslutninger i fremtiden er der brug for mere viden.
Maria Nilsson Tengelin er fysiker og forsker i fotometri og radiometri ved RISE – Research Institutes of Sweden. Hun arbejder bl.a. med måling af lys og lysrelaterede forskningsprojekter, som danner grundlag for standarder og retningslinjer for udendørsbelysning.
– Mere viden gør det muligt at træffe mere afbalancerede beslutninger. Der er ingen løsninger, der passer til alle situationer, men ud fra de gældende betingelser kan man finde en vej frem, siger Maria Nilsson Tengelin.

Maria Nilsson Tengelin, fysiker og forsker ved RISE.
Omhyggelige undersøgelser
I projektet "Energieffektiv udendørsbelysning med reduceret lysforurening" arbejdede Maria Nilsson Tengelin sammen med Annika Jägerbrand fra University of Gävle og Alp Durmus fra Penn State University, USA. Under projektet blev der bygget et testområde med en gang- og cykelsti i et naturområde i udkanten af Borås i det sydlige Sverige. I en uge blev den eksisterende belysning slukket, og der blev opsat midlertidige belysningsarmaturer fra Fagerhult. Armaturerne havde forskellige korrelerede farvetemperaturer: neutral hvid (3000 K), varm hvid (2200 K) og orange (1800 K).
Hvert armatur var udstyret med to forskellige typer optik: en, der gav en bred spredning af lyset, og en afskærmet, som gav mere lys på vejen og næsten intet til siderne. Det var således muligt at undersøge forskellige farvetemperaturer samt smal og bred lysspredning i forskellige kombinationer. Installationen blev evalueret med traditionelle jordbaserede lysmålinger og med en nyudviklet metode, hvor en drone blev brugt til at måle, hvordan lyset bredte sig op i himlen og videre ud i omgivelserne. I undersøgelsen blev 56 personer bedt om at gå på stien og udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af belysningsmiljøet ved de forskellige belysningsindstillinger.

Billedet er fra Simrishamn, hvor Fagerhults belysning lyser byen op.
– Deltagerne skulle blandt andet angive, hvilken belysning de foretrak, og om de var klar til at gå på kompromis, hvis det gavnede miljøet. Målet med projektet var at finde ud af, hvordan man kan måle mængden af lysforurening på en pålidelig måde, og hvordan vi kan reducere de negative effekter af udendørsbelysning, samtidig med at belysningsmiljøet er godt for mennesker, udtaler Maria Nilsson Tengelin.
Det absolutte flertal af deltagerne foretrak det hvide lys (2200 K og 3000 K), og kun en meget lille andel svarede, at de foretrak det orange lys. Da de blev spurgt, om de kunne acceptere en anden belysning af miljø- eller energimæssige årsager, steg andelen af deltagere, der kunne tænke sig orange belysning.
– Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen.
"Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen." Maria Nilsson Tengelin, RISE
En ny målemetode
Det næste samarbejdsprojekt handler om videreudvikling af målemetoderne. Målet er at udvikle en ny metode til vurdering og måling af lysspild i bevaringsværdige byrum og vandløb.
– Vi ser på, hvilke punkter, med hvilke parametre og hvor mange målinger der skal foretages for nøjagtigt og pålideligt at kunne vurdere lysets miljøpåvirkning.
Projektet handler også om at definere, hvad der skal indgå i en standard. Lige nu måler man lyset med fokus på, hvordan det opfylder sin funktion for mennesker på vejen, og hvordan det reflekteres i ansigtet på modkørende – så det ikke blænder eller virker forstyrrende for mennesker i omgivelserne. Imidlertid måler man ikke spildlys i de geometrier og niveauer, der kan have betydning for dyr og planter. Grundlaget for nutidens standarder er baseret på grænseværdierne for menneskelig erfaring, men de nye grænseværdier skal også relateres til dyrene og naturen.
– Mange har rigtig gode ambitioner, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at sige, hvordan de skal måle, eller hvad de skal forholde sig til. Der udføres hvert år mange miljøundersøgelser, men de er ofte ikke designet, så resultaterne kan bruges til at planlægge belysningen. Med nye retningslinjer og en gennemarbejdet standard ville vi have bedre vilkår og forhåbentlig gøre en stor forskel, slutter Maria Nilsson Tengelin.
Dette er del to af tre i vores artikelserie om Bioinclusive Lighting. Næste gang skal vi møde Henrik Sandqvist, produktchef for udendørsbelysning hos Fagerhult, som vil fortælle om, hvordan vi tilpasser vores belysningsløsninger til både menneskers og dyrs behov. Du kan finde den forrige artikel her.

Annika Jägerbrand (universitetet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) and Henrik Sandqvist (Fagerhult).
TEKST LINDA KARLSSON
FOTO PATRIK SVEDBERG, DANIEL MAJAK
Vores bud på Bioinclusive Lighting
Med Bioinclusive Lighting inkluderer vi miljøet, og hvordan vi minimerer belysningens indvirkning på det. Kernen i ansvarsfuld belysning er det rette lys, på rette sted, på rette tidspunkt.
Læs mereRelaterede nyheder
Målbar bæredygtighed i belysning
Den grønne omstilling i byggeriet stiller nye og skærpede krav til alle aktører – også når det gælder belysning. Hos Fagerhult arbejder vi målrettet for at reducere både energi- og materialeforbrug gennem hele livscyklussen, og vi tror på, at bæredygtighed skal være målbar, dokumenteret og gennemsigtig. I takt med at livscyklusvurderinger (LCA) bliver en integreret del af moderne byggeri, flyttes fokus fra kortsigtede løsninger til langsigtede og ressourceeffektive valg. For belysning betyder det, at energieffektivitet, levetid, materialevalg og mulighed for opgradering og genanvendelse spiller en afgørende rolle. Dokumentation og konkrete data er nøglen til at sikre, at bæredygtighedsambitioner kan omsættes til reelle resultater – og dokumenteres på tværs af værdikæden. Byggebranchen befinder sig midt i et paradigmeskifte, hvor klimahensyn ikke længere er et tilvalg, men en forudsætning for at forblive konkurrencedygtig. Det handler ikke kun om at reducere CO₂-udledninger her og nu, men om at tage ansvar for hele bygningens – og belysningens – livscyklus: fra råmaterialer og produktion til drift, vedligeholdelse og ansvarlig håndtering ved endt levetid. Hos Fagerhult arbejder vi målrettet for at gøre bæredygtighed konkret og anvendelig i praksis. For os handler det ikke kun om energieffektivitet her og nu, men om at tage ansvar for hele livscyklussen – fra materialevalg og produktion til drift, opgradering og ansvarlig håndtering ved endt levetid. Fra hurtige løsninger til langsigtet værdi Med livscyklusvurderinger (LCA) som en integreret del af moderne byggeri flyttes fokus fra kortsigtede løsninger til langsigtede og ressourceeffektive valg. Det stiller nye krav til belysningen. Når belysning indgår i LCA-beregninger, bliver levetid, energiforbrug, materialer og dokumentation afgørende parametre. Derfor udvikler vi løsninger, der ikke blot lever op til nutidens krav – men også er robuste i et fremtidigt klimaregnskab. Data, dokumentation og gennemsigtighed Grøn omstilling kan ikke baseres på antagelser. Den skal bygges på data. Derfor stiller Fagerhult tredjepartsverificerede EPD’er til rådighed for en stor del af vores sortiment. EPD’er gør det muligt at sammenligne produkter på et objektivt grundlag og giver bygherrer og rådgivere et solidt beslutningsgrundlag, når belysning skal indgå i byggeriets samlede LCA. Det skaber gennemsigtighed – og gør bæredygtige valg nemmere. Samarbejde er nøglen Ingen kan løfte den grønne omstilling alene. Skal byggeriets CO₂-aftryk reduceres markant, kræver det tæt samarbejde mellem producenter, arkitekter, rådgivere og bygherrer. Når valide data deles på tværs af værdikæden, bliver det muligt at træffe bedre beslutninger tidligt i processen – dér hvor effekten er størst. Belysning skal ikke ses som et tillæg, men som en integreret del af bygningens samlede bæredygtighedsstrategi. ESG som en naturlig del af forretningen For Fagerhult er ESG ikke et separat initiativ – men en integreret del af vores måde at drive forretning på. Vi arbejder systematisk med at reducere vores miljøpåvirkning, sikre ansvarlige forhold i værdikæden og skabe gennemsigtighed i vores beslutningsprocesser. Det styrker ikke kun vores egen forretning – men også vores kunders mulighed for at dokumentere deres bæredygtige valg. Digitalisering gør bæredygtighed anvendelig Digitale værktøjer spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Når LCA-beregninger, EPD-data og projektering kobles digitalt, bliver det muligt at analysere og optimere belysningsløsninger allerede i designfasen. Det gør bæredygtighed mere tilgængelig, mere præcis – og langt mere handlingsorienteret. Målbar bæredygtighed kræver viden, data og samarbejde, og når belysning tænkes rigtigt ind fra starten, kan den gøre en reel forskel i byggeriets samlede klimaaftryk. Bliv klogere på bæredygtig belysning med dokumentation – kontakt os