Kvisten

Ofte stillede spørgsmål og svar

Vi tilstræber, at vores nye produkter fra og med 2030 skal være lavet af genbrugte eller genanvendelige materialer. Kvisten er fremstillet af certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug og genbrugte reflektorer – og er et skridt i denne retning. Vi ved, at der er overvejelser om, hvad et armatur i træ og plast indebærer, og derfor har vi valgt at samle nogle spørgsmål og svar her.

Kvistens armaturhus består af FSC-certificerede krydsfinerplader i fyrretræ med et yderlag i birk. Monteringspladen er lavet af FSC-certificeret fyrretræskrydsfiner, og visse mindre detaljer i armaturet består af poppelkrydsfiner, som er PEFC-certificeret op til 70 %. Armaturhuset fræses og lakeres i Sverige, og detaljerne og monteringspladen laserskæres i Danmark.

Certificering af skovbrug og mærkning af skovprodukter er skov- og træindustriens måde at vise, at de producerer og sælger produkter fra bæredygtigt forvaltede skove. En uafhængig part attesterer, at en virksomhed drives eller et produkt fremstilles i henhold til en bestemt standard. De største internationale certificeringsordninger for ansvarligt skovbrug er FSC® og PEFC.

Både driveren og LED-kortene i armaturet har en levetid på 50.000 timer, og ligesom mange andre af vores armaturer har Kvisten også en levetid på mindst 20 år.

Alle vores armaturer testes og undersøges nøje i vores TeknikCenter, og Kvisten er testet i henhold til alle krav i standarden EN 60598. Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden og sælger aldrig noget, der ikke lever op til kravene.

For at undersøge og teste Kvistens varmebestandighed har vi fået udført en glødetrådstest. Her fører man en 650º varm glødetråd gennem materialet, uden at det begynder at brænde.

Ja, trædetaljerne i armaturet er lakeret med en miljøvenlig vandbaseret lak med UV-beskyttelse. Lakken har 1 % hvidt pigment i sig for at modvirke, at træet gulner.

Ja, træ er et levende materiale, som har naturlige farveskift og forskellige mønstre i strukturen. Ikke to armaturer er ens, hvilket vi synes er fantastisk smukt!

Kvistens armaturhus er konstrueret af krydsfinerplader, som er krydslimet, hvilket betyder, at de er meget formstabile, og delene påvirkes meget lidt af fugt. Når armaturet er samlet, er det helt formstabilt. Kvisten er IP20-klassificeret ligesom de fleste indendørsarmaturer. 

Armaturet kan som helhed genanvendes, ligesom andre armaturer, som elektronikaffald. I forbindelse med genanvendelsprocessen kan træarmaturhuset genanvendes, i form af energi. Vores mål er, at alle vores produkter skal være lette at skille ad, så materialerne kan genbruges igen og igen.

 

MÅSKE HAR DU FLERE SPØRGSMÅL? 

Er der noget, du undrer dig over eller vil vide mere om, hører vi gerne fra dig.

Kontakt os