Visuel komfort på det aktivitetsbaserede kontor

Visuel komfort bliver ekstra vigtig i et miljø hvor medarbejderne hele tiden bytter plads og fokus. Visuel komfort er et subjektivt indtryk og handler om at skabe en positiv oplevelse.

Det skal være let at se forskellige objekter, uden at man bliver træt og miljøet skal føles behageligt med naturtro farver. Visuel komfort skabes med den rette mængde lys i god kvalitet og en gennemtænkt lysfordeling. Et godt visuelt miljø skaber trivsel og understøtter produktiviteten. For lidt lys eller fejlagtig planlægning kan få modsat effekt. Som altid er vore LED-armaturer udviklet med tanke på visuel komfort. Ved at planlægge med omgivelseslyset kan vi skabe et lysmiljø der får mennesker til at føle sig mere friske og til at præstere bedre.