Energieffektivitet i belysningsanlæg
Et belysningsanlæg kræver overvejelse med hensyn til belysningssystem, udstyr, funktioner, styresystemer og anvendelse af dagslys. Her er et par beregningstips omkring energieffektivitet.
Udover en lav installeret effekt bør energiforbruget i et anlæg begrænses ved hjælp af forskellige styresystemer så belysningen kan behovstilpasses og dermed have en optimal effektivitet.
En god måde at bedømme energieffektiviteten for et belysningsanlæg er at bedømme det årlige energiforbrug. Denne metode beskrives i standarden EN 15193 som er koblet til Energidirektivet.
Mere præcise beregninger kan udføres i DIALux eller lignende beregningsprogrammer. Her kan tages hensyn til reduktionsfaktorer ved stying afhængig af bevægelsesmelder - dagslys og konstantlysstyring.
Almene råd til at opnå et lavt energiforbrug
For at opnå et energieffektivt belysningsanlæg bør nedenstående overvejes:
- Vælg lyskilder med optimalt lysudbytte ved krævet farvegengivelse.
- Energieffektivt belysningssystem med behovstilpasning af den installerede belysningseffekt.
- Effektive lysarmaturer med passende lysfordeling og god afblænding.
- Effektiv udnyttelse af dagslys.
- Effektiv udnyttelse af kunstlyset og det naturlige lys med en lys farvesætning.
- Belysning tilpasset med bevægelsesmelder.
- Mulighed for individuelt behovstilpasning.
- HF drift med lysregulering.
- God planlægning af vedligehold af anlægget for at bevare en høj vedligeholdelsesfaktor.
Eksempel på installerede belysningseffekter
| Anlægstype | Installeret belysningseffekt | Krævet belysnings- styrke i drift (lx) | Anm. |
|---|---|---|---|
| Korridorer | 5–10 W/m² | 100 lx | |
| Korridorer | 10 W/m² | 200 lx | |
| Almene områder | 10–12 W/m² | 300 lx | |
| Arbejdslokaler | 10–12 W/m² | 300 lx | *) |
| Arbejdslokaler | 10–15 W/m² | 500 lx | *) |
| Arbejdslokaler | 15–30 W/m² | 1000 lx | *) |
| *) Krævet belysningsstyrke indenfor et arbejdsområde i henhold til gældende standard DS/EN 12464-1. Den lavere værdi forudsætter normalt et lokaliseret belysningssystem som er tilpasset arbejdsområdet. |
|||