Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.
Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer.
Historien gentager sig
I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.
– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.
En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.
– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige.
I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. Annika Jägerbrand, docent og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle
Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.
– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.
For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.
– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu.
Styring med tredjepartsdata
I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.
– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign.
Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.
– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand.
Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.
Relaterede nyheder
Målbar bæredygtighed i belysning
Den grønne omstilling i byggeriet stiller nye og skærpede krav til alle aktører – også når det gælder belysning. Hos Fagerhult arbejder vi målrettet for at reducere både energi- og materialeforbrug gennem hele livscyklussen, og vi tror på, at bæredygtighed skal være målbar, dokumenteret og gennemsigtig. I takt med at livscyklusvurderinger (LCA) bliver en integreret del af moderne byggeri, flyttes fokus fra kortsigtede løsninger til langsigtede og ressourceeffektive valg. For belysning betyder det, at energieffektivitet, levetid, materialevalg og mulighed for opgradering og genanvendelse spiller en afgørende rolle. Dokumentation og konkrete data er nøglen til at sikre, at bæredygtighedsambitioner kan omsættes til reelle resultater – og dokumenteres på tværs af værdikæden. Byggebranchen befinder sig midt i et paradigmeskifte, hvor klimahensyn ikke længere er et tilvalg, men en forudsætning for at forblive konkurrencedygtig. Det handler ikke kun om at reducere CO₂-udledninger her og nu, men om at tage ansvar for hele bygningens – og belysningens – livscyklus: fra råmaterialer og produktion til drift, vedligeholdelse og ansvarlig håndtering ved endt levetid. Hos Fagerhult arbejder vi målrettet for at gøre bæredygtighed konkret og anvendelig i praksis. For os handler det ikke kun om energieffektivitet her og nu, men om at tage ansvar for hele livscyklussen – fra materialevalg og produktion til drift, opgradering og ansvarlig håndtering ved endt levetid. Fra hurtige løsninger til langsigtet værdi Med livscyklusvurderinger (LCA) som en integreret del af moderne byggeri flyttes fokus fra kortsigtede løsninger til langsigtede og ressourceeffektive valg. Det stiller nye krav til belysningen. Når belysning indgår i LCA-beregninger, bliver levetid, energiforbrug, materialer og dokumentation afgørende parametre. Derfor udvikler vi løsninger, der ikke blot lever op til nutidens krav – men også er robuste i et fremtidigt klimaregnskab. Data, dokumentation og gennemsigtighed Grøn omstilling kan ikke baseres på antagelser. Den skal bygges på data. Derfor stiller Fagerhult tredjepartsverificerede EPD’er til rådighed for en stor del af vores sortiment. EPD’er gør det muligt at sammenligne produkter på et objektivt grundlag og giver bygherrer og rådgivere et solidt beslutningsgrundlag, når belysning skal indgå i byggeriets samlede LCA. Det skaber gennemsigtighed – og gør bæredygtige valg nemmere. Samarbejde er nøglen Ingen kan løfte den grønne omstilling alene. Skal byggeriets CO₂-aftryk reduceres markant, kræver det tæt samarbejde mellem producenter, arkitekter, rådgivere og bygherrer. Når valide data deles på tværs af værdikæden, bliver det muligt at træffe bedre beslutninger tidligt i processen – dér hvor effekten er størst. Belysning skal ikke ses som et tillæg, men som en integreret del af bygningens samlede bæredygtighedsstrategi. ESG som en naturlig del af forretningen For Fagerhult er ESG ikke et separat initiativ – men en integreret del af vores måde at drive forretning på. Vi arbejder systematisk med at reducere vores miljøpåvirkning, sikre ansvarlige forhold i værdikæden og skabe gennemsigtighed i vores beslutningsprocesser. Det styrker ikke kun vores egen forretning – men også vores kunders mulighed for at dokumentere deres bæredygtige valg. Digitalisering gør bæredygtighed anvendelig Digitale værktøjer spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Når LCA-beregninger, EPD-data og projektering kobles digitalt, bliver det muligt at analysere og optimere belysningsløsninger allerede i designfasen. Det gør bæredygtighed mere tilgængelig, mere præcis – og langt mere handlingsorienteret. Målbar bæredygtighed kræver viden, data og samarbejde, og når belysning tænkes rigtigt ind fra starten, kan den gøre en reel forskel i byggeriets samlede klimaaftryk. Bliv klogere på bæredygtig belysning med dokumentation – kontakt os
Når materialet betyder noget – Wrapped giver et fornyet syn på bæredygtig belysning
I en verden , hvor hvert gram materiale og hvert gram CO2 tæller, er Wrapped mere end blot et armatur – det er et statement. Det er Fagerhults mest bæredygtige pendel til dato, og det er langt fra tilfældigt. Hver detalje, hver beslutning, hvert materiale er valgt med omhu. Bæredygtighed begynder ofte med et enkelt spørgsmål: Hvad er den fremstillet af? For Wrapped er svaret en trio af materialer, der hver især fortæller deres egen miljøhistorie. Solid Board: en velkendt ven Hos Fagerhult stiftede vi første gang bekendtskab med Solid Board i 2021 med Multilume Re:Think. Men med Wrapped er vi gået et skridt videre. Materialet består af en trelagskonstruktion med en 100 % genanvendt kerne, et vedvarende FSC-certificeret toplag og en tynd, beskyttende plastfilm. Resultatet er et materiale, der er 65 % genanvendt – og som giver en 89 % reduktion i CO₂-udledning sammenlignet med ny ekstruderet aluminium. Billedgalleri: Solid Board Wrapped er fremstillet af organisk Solid Board, post-consumer genbrugsaluminium og post-consumer genbrugsplast. Nytænkning af plast Plast er ofte et varmt emne, når det handler om bæredygtighed. Men ikke al plast er ens. Wrapped anvender post-consumer genbrugsplast – plast, der allerede har haft et liv, måske som en shampoo-flaske eller fødevareemballage. Det adskiller sig fra pre-consumer plast, som aldrig er nået ud til forbrugeren. Citat: Josefin Carlsson Aluminium med en fortid Wrapped indeholder to strukturelle komponenter fremstillet af 100 % post-consumer genbrugsaluminium. en del af en cirkulær infrastruktur, der måske endda tidligere har været en del af et Notor-armatur. Sammenlignet med nyproduceret aluminium reducerer dette valg udledningen med 83 %. Design med mindre – bygget til at holde Bæredygtighed handler ikke kun om, hvad du bruger – men også hvor meget. Med sine kun 900 mm er Wrapped kortere end en konventionel pendel på 1200 mm. Alene denne reduktion i størrelse reducerer klimapåvirkningen med 25 % uden at gå på kompromis med armaturets lysydelse. Josefin Carlsson sammenligner produkters klimapåvirkning i Fagerhults Experience Centre i Habo. For at forstå, hvor langt vi er nået med Wrapped, må vi se på, hvor vi begyndte. I 2021 Notor 65 – fremstillet af ny aluminium – en klimapåvirkning på 34 kg CO₂e. I 2024 med 75 % genbrugsaluminium blev dette reduceret til 25 kg CO₂e. I dag Wrapped ligger omkring 12 kg CO₂e. "Det er en tredjedel af den oprindelige Notor 65 og halvdelen af den nuværende version, en stille revolution målt i kilo CO₂e," siger Josefin Carlsson. Efter sin lange levetid – anslået til 100.000 timer – er Wrapped klar til en lige så bæredygtig exit. Konstruktionen gør den let at skille ad, så alle materialer kan genbruges og genanvendes i den cirkulære økonomi.