Zoft

Indret med lys! Glas og tidløs formgivning kendetegner armaturserien Zoft. Med et behageligt lys og velafvejede dimensioner passer den lige så godt i boliger som på kontorer. Et perfekt basisarmatur til interiører, hvor der stilles krav til kvalitet og følelse.

Zoft er en klassisk belysningsløsning, hvor betoningen ligger på en letmonteret, neutral form og god lysbehandling. Samtlige armaturmodeller har en opal, mat glaskuppel og størrelser, der skaber ekstra gode forudsætninger for velspredt og blændfrit lys. Vægarmaturet fås også i akryludførelse. Armaturserien omfatter loft- og vægarmaturer, der supplerer hinanden godt ved lyssætning af f.eks. entréer og venteværelser, frokoststuer, trappeopgange og korridorer. Vægarmaturet er velafblændet og beskyttet mod øjenkontakt fra siden, hvilket gør det ideelt til montering på trapper. Loftarmaturet opfylder IP 44 og er også velegnet til anvendelse i baderum og spamiljøer.