Streamer

Streamer er et effektivt og dynamisk spotlight, som er beregnet til indemiljøer. Armaturet fås i to varianter, der enten monteres på en skinne eller indbygges i loftet, hvilket skaber en bred vifte af anvendelsesmuligheder.

Streamer er en god hjælp, når der skal skabes stemning og opmærksomhed i f.eks. butiksområder. Begge varianter kan nemt drejes (360°) og vippes (skinnemonteret 0-90°, indbygget 0-50°), så de bedst muligt belyser områder eller flader i rummet.

Farvegengivelsen er meget vigtig i retailmiljøer, og med et CRI på 90 gør Streamer alt for at fremhæve omgivelserne på bedste vis.

Spotlightets kompakte form gør, at det nemt kan placeres på skinner i områder med lavere loftshøjde end normalt med samme effekt og kvalitet. For at undgå blænding og gøre det skinnemonterede armatur mere fremtrædende fås afskærmning og barn doors som tilbehør.

Streamer fås med fire forskellige reflektorer: smal-, middel- og bredstrålende samt ekstra bredstrålende. Med den højtydende reflektor øges armaturets effektivitet yderligere. Armaturhuset og armen er fremstillet i aluminium og fås med en klassisk sort eller hvid finish.

Læs mere om Streamer