Pozzo Scale

Inspireret af den klassiske arkitekturs lyssætning og med det naturlige lys som forbillede tilbyder Pozzo Scale en alsidig og behagelig belysningsløsning. Takket være den enkle og rene form er armaturerne nemme at placere i mange slags miljøer og perfekte til at skabe øer i rummet, som passer til særlige arbejdsopgaver, uformelle møder eller tilpassede arbejdspladser.

Pozzo Scale Pendel fås med direkte/indirekte og direkte lysfordeling og i tre størrelser på Ø 500, Ø 650 og Ø 850 mm. Trods den slanke udførelse har Pozzo Scale Pendel en fokuseret, indirekte lyskomponent, der afsætter 40 % af den samlede lysstrøm til de omgivende flader, hvilket giver en mere rumlig oplevelse. I områder med lav loftshøjde sørger Pozzo Scale Loft for, at design- og lysindtrykket ikke forstyrres. Armaturet fås i to størrelser, Ø 500 og Ø 650 mm.

Alle varianter er baseret på samme SoftFrame-teknologi med en lille indfatning, der leder lyset fra optikken til armaturhuset for at skabe en blød overgang mellem lyse og mørke flader. Armaturerne fås med Opal- eller Delta-afskærmning. Delta opfylder kravene til kontorarbejdspladser og tilbyder en behagelig, rundstrålende og blændfri belysningsløsning.

Læs mere om Pozzo Scale

Gallery