Kaskad

Kaskad er en elegant belysningsløsning til de mere repræsentative miljøer, såsom lounger, hotellobbyer eller indgangspartier. I kombination med den sorte baffel skaber den distinkte loftsring en arkitektonisk spændende løsning med et veldefineret lys. Uanset om du søger en downlight til almen belysning eller et armatur til en mere accentueret lyssætning, er udtrykket det samme i loftet.

Kaskad fås i flere varianter for at opfylde alle ønsker til belysningsprojektet. Faste downlights med forskellig lysspredning, wallwashers til vægbelysning eller vipbare og drejelige armaturer til accentbelysning af former og overflader.

Kaskad Fixed
Med to forskellige typer lysfordeling, tre farvetemperaturer og flere forskellige lysstrømme kan der skabes en elegant løsning til almen belysning på gangarealer eller i kommunikationsområder.

Kaskad Wallwasher
Samme formsprog som den faste model, men med en asymmetrisk lysfordeling til belysning af lodrette flader.

Kaskad Flex
Kaskad Flex kan vippes og drejes og gør det muligt at rette lyset derhen, hvor du ønsker det, uden at ødelægge symmetrien i loftet.

Gallery