Miljøcertificeringerne BREEAM og LEED

BREEAM og LEED er de to store miljøcertificeringssystemer, der anvendes i verden i dag, selvom der også findes andre systemer, eksempelvis Energy Star i Australien og Miljöbyggnad i Sverige.

I både BREEAM og LEED kan forskellige typer projekter bedømmes, og der findes forskellige systemer, som bruges til forskellige bygningstyper. I begge systemer vurderes projektets miljøpåvirkning i forskellige kategorier. Kategorierne hedder noget forskelligt i BREEAM og LEED, men de dækker cirka de samme områder: arealudnyttelse, energiforbrug, vandforbrug, materialevalg, indeklima, transport, innovationsgrad og affald.

Der findes forskellige antal karakterer i de forskellige systemer, og karaktererne regnes sammen på forskellig vis. BREEAM har fem karakterniveauer, og LEED har fire karakterniveauer. 

Begge systemer har minimumkrav, som skal opfyldes, for at bygningen overhovedet kan blive certificeret. 

BREEAM

(BRE Environmental Assessment Method) er i dag det mest almindelige system i Europa. BREEAM fås i en række varianter til forskellige slags ejendomme. Miljøpræstationen vurderes inden for forskellige områder med mindstekrav til projektledelse, bygningens energianvendelse, indendørsklima med ventilation og belysning, vandøkonomi, affaldshåndtering samt arealudnyttelse og påvirkning af nærmiljøet. Vurderingen resulterer i karakteren Acceptable, Pass, Good, Very Good, Excellent eller Outstanding.

LEED

(Leadership in Energy and Environmental Design) er udviklet af U.S. Green Building Council. Præstationen vurderes, hvad angår arealudnyttelse, vandforbrug, energiforbrug og emission, materialer og bygningsressourcer, indeklima og innovativt design, og der tages højde for innovative og tekniske løsninger, som tager bygningen et skridt videre i forhold til det, LEED kræver. Vurderingen kan resultere i Certified, Silver, Gold og Platinum.

Applikationsområde