10'erne

Appareo - It's a kind of magic

Appareos innovative løsninger gav nye muligheder for at spille vores sanser et puds.

Appareo er et nedpendlet armatur, der optimerer den designfleksibilitet, der kendetegner LED'er – uden at gå på kompromis med effektivitet eller ergonomi. Armaturet blev designet af Howl Design Studio (senere Above) i 2012 og er stadig i produktion.

Udgangspunktet var en ny type glasdiffusor, der fungerer som både reflektor og afskærmning. Lyset fordeles indirekte mod loftet og direkte ned mod arbejdsfladen. Dermed skabes det niveau af omgivende lys og arbejdsbelysning, der kræves i moderne kontorlokaler.


Når armaturet er slukket, omgives den transparente glasskærm af en aluminiumsramme i valgfri højde. Når armaturet er tændt, bringer LED'erne, som sidder på tværs af armaturets sider, skærmen til live, så uigennemsigtigheden øges og lyset ledes ud og skaber en optimal visuel oplevelse. 

Appareo blev tildelt Red Dot Design Award i 2013.