Excis

Excis LED er en ideel løsning til sportshaller hvad angår lyskomfort, energieffektivitet og robusthed – og så er denne løsning næsten helt vedligeholdelsesfri. Tre forskellige lysfordelinger (bred- og middelstrålende samt asymmetrisk) og tre forskellige lysstrømme skaber forudsætninger for en perfekt belysning til forskellige haller og sportsgrene.

Afblændingen i Excis LED er en optisk skive, som kontrollerer lyset i længderetningen. Det giver nogle velafblændede armaturer, hvor alle varianter klarer UGR-kravene i sportshaller. Kombinationen af en optimeret lysstrøm, en effektivitet på op til 130 lm/W og en god afblænding gør Excis LED til det naturlige valg, når holdet skal udtages. Armaturet giver helt enkelt meget lys på rette sted, uden at man af den grund skal gå på kompromis med energikravene.