Design

Optilume er designet med henblik på stringens og præcision i mødet mellem overflader og materialer, og afskærmningen er en bærende del af formsproget. 

Sporet i armaturet giver indtryk af to adskilte kroppe, som forstærker den lille størrelse og definerer det minimalistiske udtryk. Størrelsen er så lille, som den rent teknisk kan være, hvis man stadig skal skabe et veldefineret direkte/indirekte arbejdslys.

Den formpressede aluminiumsprofil skaber et præcist udtryk, som forstærkes af de forskellige farver – traditionel hvid, spændende sort eller avantgardistisk champagne. De tre forskellige længder gør det muligt at planlægge lysmiljøet ud fra møbleringen og forudsætningerne i rummet.

Se Optilume

Lys med omtanke

Med sin Beta Opti-afskærmning har Optilume en såkaldt batwing-formet lysfordeling, der gør det muligt at lave en god lysplanlægning med et jævnt, kontrastfyldt lys på arbejdsfladen. Vi har også lagt et stort arbejde i oplyset, der med sin tekniske film spreder lyset langt ud over loftet for at undgå alt for oplyste pletter lige over armaturet. 

Med 3000 eller 4000 K og forskellige lysstrømme er det muligt at lave en specialtilpasset lysplanlægning, da alle har forskellige præferencer. Standarden er lavet til yngre mennesker, og derfor kan ældre mennesker undertiden have brug for en højere lysstrøm, da de ganske enkelt har brug for mere lys. Selvom man vælger en højere lysstrøm, kan Beta Opti sagtens klare kravene til luminans.

Læs mere om Beta Opti

Udviklet af hensyn til miljøet

Som altid skuer vi langt fremad, når vi udvikler nye produkter. De skal jo trods alt producere lys i lang tid. Vi vælger materialer og komponenter med omhu, og vi tager fremstillingsprocesser og transportvolumener med i overvejelserne. 

Optilume indeholder Fagerhults svenske DNA helt ud i gavlene. Lige fra det svenske design til den bæredygtige produktion på vores fabrik i Sverige. Designløsningen bruger så få materialer som muligt, hvilket også gør transporten mindre belastende for miljøet.

Høj effektivitet er en selvfølge, og med CLO (Constant Light Output) er det ikke nødvendigt at overdimensionere anlægget af hensyn til den fremtidige lysnedgang. Det planlagte lysniveau holder i hele produktets levetid.

Læs mere om CLO

Produkter

Optilume pendel

Optilume loft