fagerhult_industry_production.jpg

Industri

Alle industribygninger ser forskellige ud. Lokalerne er udformet forskelligt, og der er forskellige former for produktion. Derfor er det svært at give generelle råd, men udgangspunktet er EN 12464-1 om belysning ved indendørs arbejdspladser. Ved planlægning af belysningen bør man have en god forståelse af både indretningen og af, hvad der skal produceres.

Et godt, blændfrit arbejdslys er en af de faktorer, der bidrager til, at produktionen kan køre uden afbrydelser. Der er forskellige krav til lyset, alt efter hvad der fremstilles, men generelt kan man sige, at jo mindre detaljer, jo mere lys. Kravene varierer mellem forskellige fremstillingsmetoder – fra 300 lux ved større objekter og op til 1.000 lux ved præcisionsarbejde med fine detaljer.

Her vises en monteringslinje i et lokale med en loftshøjde på 3,5 meter, hvor der er brugt korte, bredstrålende InduLED-armaturer med linjeprismer, som giver en bedre afblænding.

Produkter

InduLED Bredstrålende

Go to product

Store haller, højt til loftet, varme, bearbejdning med skærevæsker. Der er mange faktorer, som påvirker valget af belysning. Hero opfylder kravene i de fleste anlæg. Det er et robust armatur til store højder, som kombinerer robusthed og lyskomfort. Armaturhuset er produceret i støbt aluminium, og skiven er i hærdet glas, hvilket opfylder beskyttelsesklasse IP 66 og korrosionsklasse C4/15 år.

Hallen er oplyst med middelstrålende Hero-armaturer med 12.000 lm. Hero er en vedligeholdelsesfri løsning med lang levetid, som tåler det meste i form af ydre påvirkninger uden at give afkald på lys og afblænding. Afhængigt af aktivitet og branche er kravet normalt mellem 300 lux og 500 lux.

Produkter

Hero Middelstrålende

Go to product

Dette skal du tænke på

Lysplanlægning

Ved planlægning af industribelysning er det vigtigt at finde ud af, hvilke krav standarden stiller til den pågældende aktivitet. Afhængigt af om der skal installeres et nyt lysanlæg eller foretages en udskiftning, er det også vigtigt at vide, hvordan det ser ud eller kommer til at se ud, når alt udstyr er på plads. Ventilationskanaler, kraner, pallereoler og andre installationer kan påvirke lyset og det endelige resultat.

Ydre påvirkninger

Andre faktorer, som kan spille ind, er en høj temperatur i loftet eller forskellige typer af aggressive kemikalier. Vælg belysning efter forudsætningerne – så får du et lysanlæg, som opfylder kravene, og som holder i lang tid.

Energibesparelse

Afhængigt af lysanlæggets udformning kan det være smart at tænke på lysstyring lige fra begyndelsen. Visse arealer anvendes måske sjældnere, og her kan det være smart at dæmpe lyset, når der ikke er nogen til stede, og ligeledes hvis der er områder med robotter, som ikke behøver lys. Man skal dog stadig kunne udføre service og vedligeholdelse på udstyret.