fagerhult_skola_miljo_1.jpg

Indira – en himmel i klasselokalet

Indira er skolebelysning i forskningens frontlinje. Indira er baseret på de nye erfaringer med omgivelseslysets betydning for elevernes velbefindende og præstation og bygger udelukkende på indirekte lys. Energieffektive LED-lyskilder giver et lysere og hyggeligere klasselokale – med et meget lavere energiforbrug.

Indira-konceptet er udviklet til at skabe et sundt og stimulerende arbejdsmiljø i klasselokalet. Ved at udvikle nye, LED-baserede armaturer udelukkende med indirekte lys har vi skabt en stærk belysning, som giver en lysere rumoplevelse. Løsningen er helt blændfri og giver den behagelige skyggedannelse, som er nødvendig for, at klasselokalet føles naturligt og indbydende. 

Formgivet til Fagerhults iTrack

Indira-serien består af tre forskellige armaturer, som monteres på Fagerhults iTrack-skinne. Armaturerne er formgivet specielt til skinnerne og har et harmonisk udtryk, som smelter sammen med rummet.

Systemet giver stor fleksibilitet over tid, og den større energieffektivitet gør Indira til en indlysende investering i vores børns fremtid. Det er en bæredygtig løsning ud fra et menneskeligt, miljømæssigt og økonomisk perspektiv. 

Fleksibelt at installere og justere

Indira monteres på Fagerhults belysningsskinne iTrack. Det giver en rigtig hurtig installation, hvor der kun skal bruges et tilslutningspunkt. Løsningen er også æstetisk tiltalende, eftersom loftet bliver renere med færre indgreb. Armaturerne monteres på en skinne, hvilket gør det let at flytte dem og supplere med flere, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Bedre belysning, større energieffektivitet

Forskningen viser, at meget omgivelseslys virker stimulerende, men hvis man skal opnå sådanne niveauer med en traditionel belysningsløsning, kræver det energi.

I vores nye forskningsstudie har vi sammenlignet Indira med markedets bedste T5-løsning (vores egen). Derfor kan vi bevise, at Indira giver 34 % mere omgivelseslys med 13 % lavere energiforbrug sammenlignet med en T5-løsning, som er baseret på direkte/indirekte lys.

Indira giver alle fordelene – med et energiforbrug på kun 8 W/m2. Eleverne får det bedst tænkelige lys kombineret med et lavt forbrug.

Enkel og intuitiv styring

En lærer skal have fuldstændigt fokus på eleverne og skal ikke bekymre sig om lysstyring. Indira har et intuitivt styresystem, som er nemt at holde. Det har forskellige lysscenarier og omfatter sensorer, der giver optimal energiudnyttelse.

Produkter

Indira Wallwasher

Et armatur, hvor lyset rettes mod væggen. Monteres i tilslutning til klasselokalets for- og bagvæg.

Læs produktinformation

Indira Indirect/Wallwasher

Et armatur med kombineret wallwasher- og uplight-funktion. Monteres i tilslutning til klasselokalets sidevægge.

 

 

Indira Indirect

Et armatur med uplight-funktion, hvis lys rettes mod loftet. Anvendes til supplering eller monteres i en T-løsning i mindre klasselokaler.

Læs produktinformation