fagerhult_skola_close_14.jpg

Omgivelseslysets påvirkning på oplagthed, velbefindende og præstationsevne

I 2002 gjorde forskere ved Brown University en revolutionerende opdagelse. På øjets nethinde var der en "tredje receptor", som stod i direkte forbindelse med den del af hjernen, som styrer vores døgnrytme. For første gang var det muligt for forskerne at kortlægge sammenhængen mellem adgangen til lys og menneskets biologiske reaktion. I samarbejde med Lunds Universitet. Åhus, 2007.

Visuelt, biologisk og emotionelt

I tidligere studier havde forsøgspersonerne kun kunnet vurdere deres reaktioner med hensyn til synsopgaven (visuelt) og deres følelser (emotionelt). Men nu var det altså muligt at måle de hormonelle reaktioner. Med udgangspunkt i begrebet VBE (Visuelt, Biologisk, Emotionelt) blev der gennemført et studie for mere præcis at kunne bevise omgivelseslysets betydning for menneskets trivsel. 

Hvor meget lys er bedst?

Formålet var at undersøge, hvordan mennesket påvirkes af at arbejde i et rum med tre forskellige slags omgivelseslys: 20, 100 og 350 cd/m2. Ligesom i det tidligere studie manglede rummet dagslysindfald, og lysniveauerne på beregningsfladen, dvs. arbejdsboret, blev holdt konstant på 500 lux. Under forsøget blev deltagernes visuelle, biologiske og følelsesmæssige reaktioner undersøgt. Der blev foretaget interviews, og deltagernes hormonindhold (kortisol og melatonin) blev målt på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. 

Omgivelseslyset har stor betydning

Studiet viste, at omgivelseslyset har stor betydning for synsopgaven (visuelt), oplagtheden (biologisk) samt rum- og lysoplevelsen (emotionelt). Der blev registreret flest positive reaktioner ved et omgivelseslys på 100 cd/m2. Studiet kunne også fastslå, at lysets farvetemperatur ikke havde nogen betydning for, hvordan forsøgspersonerne trivedes eller præsterede. 

Download rapporten “Omgivelseslysets påvirkning 

Applikationsområde