fagerhult_vbe_2.jpg

Lys og sundhed

At lyset påvirker hvordan vi har det, er alle klar over. Men hvordan? Og hvordan kan vi anvende belysningen til at skabe bedre miljøer for de mennesker der arbejder i vores lys? Ny forskning viser at den rigtige belysning ikke kun påvirker hvordan vi oplever at vi har det – den påvirker også kroppen rent biologisk.

Lyset eller lysstrålingen påvirker ikke blot vores synscentrum, men hele kroppen, herunder oplagthed, velbefindende og præstation. Vores døgnrytme og årstidernes skiften er genetisk forankrede men reguleres i et vist omfang af vores omgivelser, primært lyset. Lyspåvirkning af nervebanerne i øjets nethinde har stor indvirkning på udskillelsen af hormonet melatonin, som lader til at have stor indflydelse på vores døgnrytme. Forstyrrelser af døgnrytme pga. manglende dagslys i vinterhalvåret anses for at være den primære årsag til årstids­relaterede depressioner.

Lysets påvirkninger af mennesket

Ny forskning har vist, at lyset også påvirker en tredje receptor udover de både tidligere kendte tapper og stave. Denne opdagelse har vist sig at være nøglen til vores sundhed og velbefindende i forhold til lyset.


Denne receptor påvirker forskellige hormoner i hjernen såsom udskillelsen af søvnhormonet melatonin, der produceres ved lave lysniveauer eller i mørke. Ved høje lysniveauer producers derimod stresshormonet kortisol. Vi har i løbet af 150 år fokuseret på lysets visuelle effekter, men med opdagelsen af den nye receptor vil vi måske i fremtiden også tage hensyn til lysets biologiske og følelsesmæssige effekter på mennesket.

Øgede krav til uddannelse

For at få en øget forståelse for, hvordan lyset i vores omgivelser påvirker vores velbefindende, har Tommy Govén og Thorbjörn­ Laike sammen med instituttet for arkitektur og bygningsmiljøer ved Lunds Universitet gennemført et applikationsstudie af emnet.
Undersøgelser viser tydeligt, at kroppen i høj grad påvirkes af omgivelseslyset, normalt ± 30˚ i den vandrette sigtelinje. De mest positive effekter, hvad angår menneskets vågenhed, velbefindende og præstationer, opnås ved ca. 100 cd/m2 på vægge ved en horisontal belysningsstyrke på 500 lx. 100 cd/m2 menes dog at være et optimalt niveau for det vertikale omgivelseslys – noget, som giver anledning til at overveje de aktuelle belysningsniveauer på kontorer, der normalt er tre til fire gange lavere, nemlig 20–30 cd/m2).


Undersøgelsen viste også, at vi med omgivelseslyset påvirker stresshormonerne i kroppen samt vågenheden på relativt kort tid. Det er også muligt med algoritmisk lys­styring at ændre vores biologiske ur. Eksempelvis kan omgivelseslyset øges om morgenerne i den mørke halvdel af året for at øge aktiviteten.
 

Applikationsområde