fagerhult_och_led.jpg

Fagerhults LED-politik

Fagerhult anvender kun dioder eller LED-moduler fra de anerkendte producenter, og vi stræber efter, at de drives optimalt med hensyn til levetid og effektivitet. Den største negative indvirkning er en for høj temperatur.

Ved udviklingen af LED-armaturer sikres det derfor, at temperaturen for de komponenter, der indgår, både holdes inden for fabrikantens specifikation og opfylder de krav, vi stiller i vores egen politik. Denne politik er den samme, som vi allerede i mange år har anvendt til anden elektronik, såsom HF-forkoblinger og nødlysaggregater. Rent konkret indebærer det, at vi tillægger en sikkerhedsmargin, når vi måler LED-modulets tc-temperatur eller beregner lysdiodens temperatur (tj). På denne måde sikres det, at den angivne forventede levetid modsvares af marginalen. Denne margin kan normalt skabes uden at øge omkostningerne ved produktet, da der tages hensyn til dette meget tidligt i udviklingsprocessen. For at optimere konstruktionen anvendes en software til temperatursimuleringer, og beregningen kontrolleres ved at bruge et varmekamera på armaturprototyper. Ved kontrollen eller prøvningen installeres armaturet altid på den måde, som det er tænkt, at det skal anvendes af slutkunden.

Applikationsområde