fagerhult_hf-don.jpg

Fagerhult politik forlænger levetiden

Ved konstruktionen af vores armaturer har vi sikret, at HF-forkoblingens temperatur ikke bliver for høj. For lysarmaturer, der installeres og anvendes korrekt, er levetiden for HF-forkoblingen mindst50.000 timer med en fejlfrekvens på maks. 10 %.

Ud over de tc-temperaturer, som producenten af HF-forkoblingen har angivet, tilpasser vi også vores egen politik, så den opfylder de strenge krav, vi selv har opstillet. Vi har valgt at tilføje en generel sikkerhedsmargin ved prøvningen. Denne margin kan måske opfattes som lille, men medfører en forventet længere teoretisk levetid på vores produkter i forhold til, at vi blot havde anvendt de oplysninger, som producenterne af HF-forkoblinger har opstillet.
Det er også vigtigt at vælge den rigtige HF-forkobling til det enkelte produkt. Desværre findes der indtil videre ikke nogen HF-forkobling på markedet, som i enhver teknisk henseende kan anses for at være bedst. En del forkoblinger har bedre EMC-egenskaber end
andre; nogle er køligere, og en del har lavere lækstrøm. HF-forkoblingerne adskiller sig desuden stadig en del i relation til størrelse. Ved valget tager vi hensyn til disse parametre og vælger derefter den forkobling, der passer bedst til lysarmaturet.
Fagerhult anvender altid kun HF-forkoblinger af høj kvalitet fra førende producenter.

Applikationsområde