Jysk_kontor2.jpg

Om blænding

Blænding opstår når en del af interiøret er mærkbart lysere end rummets almene lyshed. Øjnene udsættes i dette tilfælde for et stærkere lys end de normalt skal tilpasse sig. De mest almindelige årsager til blænding er armaturer og vinduer som opleves direkte eller via reflekser i det normale synsfelt.

Ældre mennesker irriteres normalt mere af blænding end yngre. Det skyldes primært at linsen i øjet med alderen bliver mere uklar men også den mindskede tilpasningsevne. 

Blænding kan inddeles i to forskellige typer; synsnedsættende blænding og ubehagsblænding. 

Synsnedsættende blænding og ubehagsblænding kan forekomme samtidigt eller separat.

Synsnedsættende blænding

Synsnedsættende blænding opstår normalt når et objekt i nærheden af den normale synsretning har et væsentlig højere lysniveau eller luminans end det der normalt forekommer i synsfeltet. Hvis et øje udsættes for forstyrrende stærkt lys kan øjets adaption påvirkes negativt og være årsag til at synligheden forringes, en kontrastreduktion.

Denne kontrastforringelse kan være nok til at væsentlige detaljer bliver usynlige og vanskeliggøre præcisionsmulighederne. Alternativt kan en blændende lyskilde direkte i synsfeltet forårsage mærkbare efterbilleder. 

Den mest almindeligt forekommende kilde til synsnedsættende blænding indendørs er solen og himlen set fra et vindue eller dårligt afskærmede lyskilder.

Synsnedsættende blænding skal derfor forebygges ved at anvende godt afskærmede lyskilder. (se tabel).

Mindste afskærmningsvinkel for lyskilders luminanser

Lyskildens luminans [kcd/m²]
Mindste afskærmningsvinkel
20 tll < 50 15°
50 till < 500 20°
≥ 500 30°

Værdien i tabellen gælder ikke for armaturer udelukkende med indirekte lys, lys eller armaturer der er monteret under normal øjenhøjde.

Applikationsområde