fagerhult_indoor_workplaces.jpg

Belysning af arbejdspladser indendørs

Følgende er nogle af hovedprincipperne i standarden for belysning af arbejdspladser indendørs EN 12464-1.

Arbejdsplads belysning

Europastandarden EN 12464-1 fokuserer på belysning af arbejdspladser indendørs.

De krav der er i standarden tilgodeser hovedsagelig selve arbejdsområdet. Belysningen udenfor arbejdsområdet skal siden tilpasses de forudsætninger der gælder for arbejdsområdet. De værdier som angives viser laveste belysningsstyrke i drift på arbejdsfladen eller synsobjektet. Belysningsstyrkerne viser laveste middelværdi og er beregnet for arbejde under normale forudsætninger. Belysningsstyrkerne kan justeres i nedenstående trin hvis synsforudsætningerne afviger fra de normale.

20–30–50–75–150–200–300–500–750–1000–1500–2000–3000–5000 lux

Kravet til belysningsstyrker bør hæves ved svære arbejdsforhold, ved opgaver der kræver stor præcision og høj produktivitet, ved synsopgaver med små detaljer eller lav kontrast, ved nedsat syn eller hvis synsopgaven trækker ud i længere tid. 

Kravet til belysningsstyrker kan reduceres når der er tale om unormalt store størrelser og stor kontrast eller når synsopgaven skal ske på usædvanlig kort tid. 

Ved arbejdspladser med kontinuerligt arbejde (normalt mere end to timer) må belysningsstyrken i drift ikke ligge under 200 lux.

De anbefalede værdier forudsætter at arbejdstagerne har normalt syn. Hvis flere personer har nedsat syn eller lignende skal der tages hensyn til dette i udformningen af belysningsanlægget. 

Belysning af et synsobjekt

Hovedprincippet er at lyset skal falde på en sådan måde at der er kontraster på synsobjektet som kan have en horisontal, vertikal eller hældende position. Det kan også være af forskellige overfladeegenskaber. Normalt går man ofte ud fra at arbejdsobjektet er med mat struktur men i realiteten forekommer der ofte forskellige typer af reflektionsegenskaber i alle typer af arbejdspladsen. 

En grundlæggende forudsætning for at opnå god synkomfort på arbejdspladsen er når arbejdsobjektet niveau og form i forhold til lysretningen ikke giver nogen form for ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding i form af blændende armaturer eller forstyrrende reflekser.  

Applikationsområde