Freedom

Tegn dine egne linjer med lys! Freedom er et innovativt LED-armatur, som gør det muligt at skabe frie former i luften, i loftet og på væggen. Ved hjælp af to moduler, et lige og et buet, bygges armaturet op til at følge rummets udformning eller en kreativ idé. Hensigten har været at give arkitekter, indretningsarkitekter og lysdesignere fuld frihed til at udtrykke sig.

De to moduler bygger på en tynd, men meget stabil aluminiumprofil, hvoraf den ene er bøjet i en radius på 1200 mm. Gennem en kombination af lige og buede armaturmoduler bygges frie former, hvis eneste begrænsning er rummets størrelse. Modulerne er udformet til tre forskellige monteringsmåder – nedpendlet, i loftet og på væggen – som tilfører endnu en dimension. Der er lagt stor omhu i at nedtone de tekniske løsninger til fordel for æstetikken. Koblingerne mellem modulerne og de afsluttende gavle er meget diskrete. Med samme ambition er strømforsyningen til armaturerne effektiviseret, så en strømforsyning dækker op til seks moduler. Hver wire kan bære flere moduler, hvilket bidrager til et endnu renere udtryk, når armaturet pendles.

Freedom udmærker sig ved en lysbehandling, som er ualmindelig i segmentet. Armaturet er ikke primært en dekorativ løsning, men giver derimod en god almen belysning, der ikke kræver supplering. LED er nøglen til formfriheden, men stiller også store krav til belysningsteknikken. Gennem en kombination af en innovativ inderreflektor og en opal afskærmning opnås et jævnt, behageligt lys uden skarpe eller blændende punkter.

Design Weikko Kotila og Julle Oksanen

Gallery