fagerhult_story_behind.jpg

Dette er vores historie...

Lad os gå tilbage til en tindrende kold decembernat for at finde det frø, som er vokset til vore dages Fagerhult...

Når de hvide snemasser lagde sig tungt over landet, brugte Bertils mor meget tid på at strikke varme halstørklæder og vanter til familien. Men når tusmørket faldt på, rakte lyset ikke til dette håndarbejde.

Da fik Bertil en fantastisk idé. Han tog sin skitseblok frem og regnede, til han havde designet en lampe med en form som et spørgsmålstegn, der kunne lyse direkte på hans mors hænder.

Det tog ham måneder at finde den helt rigtige udformning, men det var det værd. Udtrykket i hans mors ansigt, da han præsenterede lampen, vakte noget i Bertil. Den dag traf han en beslutning: Han ville skabe lamper, der tilfredsstillede menneskers behov. Han ville skabe lys. 

Fra det lille udhus på bakkegården voksede virksomheden til betydeligt større proportioner, og det, der engang var en søvnig lille by uden postkontor, blev en livlig by centreret omkring Fagerhult-fabrikken.

Den første fabrik blev bygget i de smukke omgivelser ved en af byens brusende åer, Gangnån. Den utæmmelige å gik dog over sine bredder hvert forår, hvilket medførte, at vandet løb ind under bygningen. Men i stedet for at regulere åen, gjorde Bertil alt for ikke at indvirke på naturen og vandstrømmen. I stedet for købte han marken og gravede en kanal der, hvor lageret skulle bygges. På denne måde kunne vandet løbe upåvirket under bygningen.


Det her er bare en af mange anekdoter i Fagerhults historie, der viser, at virksomheden trods sin hurtige vækst stadig er præget af ydmyghed over for såvel naturen som de mennesker, der bor i den. I dag stræber vi stadig efter et øge menneskers livskvalitet med lysets kraft. Men vores ansvar stopper ikke der. Vi har ikke kun et ansvar over for vores egen generation, men også over for de næste. Det er vores pligt at fremstille produkter og udvikle løsninger, som er skånsomme mod den verden, vi efterlader os. Vi ønsker, at de hvide snemasser skal forblive hvide, vi ønsker, at naturen skal blomstre, vi ønsker at indånde frisk luft, og vi ønsker, at vores børn skal vokse op i en tryg og sund verden. Derfor vil vi skabe produkter og løsninger, som er præcis lige så rene, som den luft, vi ønsker at indånde.

Applikationsområde