Lysstyring og energibesparelse i sportshaller

Forskellige lysscenarier

Et system i en moderne sportshall bør kunne tilbyde forudprogrammerede lysscenarier med forskellige belysningsstyrker til forskellige aktiviteter, eksempelvis skoleidræt, træning, kampe osv., som alle kræver forskellige grader af belysning. Desuden kan hallen anvendes til andre aktiviteter end kun idræt.

I haller med op til 60 armaturer kan man vælge en enklere router med 64 udgange. Så får man også mulighed for at bruge tidsstyring, således at der bruges en lavere lysstyrke til skoleidræt i dagtimerne og mere lys til træning om aftenen.

Også pedellen skal kunne styre valget af scenarier, og programmeringen af systemet foretages i samråd mellem brugerne og installatøren/konsulenten.

Bevægelsesdetektering til tænding eller slukning

Tænding og slukning sker normalt med en trykknap ved indgangen til omklædningsrummet, men for at spare på energien bør slukning også ske automatisk.
Et antal bevægelsessensorer dækker den ønskede flade, og slukkefunktionen kan udsættes med op til en time. I visse lokaler er det desuden nødvendigt at forhindre brug af lokalet ved at blokere for tænding af lyset. En tidskanal kan anvendes til blokering af bevægelsesdetekteret tænding, men også til automatisk nedregulering for at markere en kommende slukning.

Skillevæg/skydevæg

I haller, der også anvendes til skoleidræt, er det almindeligt med skillevægge, der opdeler hallen. En skillevæg kræver en router med to DALI-udgang. Når skillevæggen er på plads, skal belysningsstyringen automatisk opdele rummets funktioner til styring, scenarier og bevægelsesdetektering. Man må ikke ved en fejltagelse kunne slukke lyset på den anden side af væggen. I en del haller er det også muligt at opdele arealet i flere mindre dele, og dette bør der naturligvis tages højde for i planlægningsfasen. Ved deling med skillevæg bør bevægelsesdetekteringen af lokalet også opdeles.

Gruppeinddeling ved skillevægge

Hvis man ser på placeringen af armaturerne, plejer de normalt at følge lokalets længde. Når man skal inddele belysningen i grupper til styring og regulering af lyset, er det mest naturligt og hensigtsmæssigt at gøre det tværs af lokalet.

Applikationsområde