Sweep og Scoot – udviklet til det aktivitetsbaserede kontor

Med fokus på visuel komfort i kombination med miljømæssig og økonomisk bæredygtighed har vi skabt Sweep og Scoot, to produkter til en fremtidssikret belysning. Udviklingen af Sweep og Scoot har taget udgangspunkt i de nye krav, som vores arbejdsliv på det aktivitetsbaserede kontor stiller.

Armaturerne har et harmonisk formsprog og er perfekte både alene eller i klynger, afhængigt af behovet i rummet. Sweep og Scoot kan også suppleres med Tunable White og vores styresystem e-Sense Tune, hvilket muliggør personlig lysstyring via telefon eller tablet.

Läs mer om aktivitetesbaserade kontor

Lys på det aktivitetsbaserede kontor

Aktivitetsbaserede kontorer stiller nye krav til belysningsplanlægningen. Fordi brugen af pladsen konstant ændres, er der ekstra behov for god, blændfri belysning. Lyssætning, som sikrer, at de ansatte trives og kan udføre deres arbejde. Derfor har vi udviklet to nye armaturer til kontorer, Sweep og Scoot – armaturer, som er vores bidrag til en mere funktionel og fleksibel belysning på aktivitetsbaserede kontorer.

Sweep

Sweep er udformet som en afkortet kugle og tilbyder en moderne belysningsløsning til moderne kontorer, både i dag og i morgen. Men Sweep tilbyder mere end bare et attraktivt design – Sweep giver også et rigtig godt lys. 

Med en lysfordeling med 60 % direkte lys og 40 % indirekte lys er Sweep det naturlige valg i kontorområder med en kombination af effektiv arbejdsbelysning og en stor del indirekte lys. I versionen med opal diffusor er den nederste diffusor konkav, hvilket giver indtryk af at kigge op i et tomt uoplyst rum. Sweep har en gummilignende, mat finish og fås som standard i hvid, sort, lyseblå, lysegrøn og lys koral.

.

Sweep fås i to størrelser, Ø 500 mm (4300 lm) eller 700 mm (7500 lm). Til det direkte lys har Sweep en opal diffusor eller mikroprismatisk Delta-afskærmning. Det indirekte lys diffuseres via en opal diffusor på begge versioner. 

Se hela sortimentet och tekniska data om Sweep

Scoot

Scoot er med sit design og sit funktionelle lys det perfekte valg til moderne kontorer, hvor der er behov for mere end bare en traditionel belysningsløsning. Set nedefra har Scoot samme form som den klassiske supercirkel, der blev defineret af Piet Hein. Med et unikt design sammen med kombinationen af direkte og indirekte lys tilbyder Scoot alt det, du har behov for til at udforme og oplyse moderne kontorer på en ny, utraditionel måde. Scoot har en gummilignende, mat finish og fås som standard i hvid, sort, lyseblå, lysegrøn og lys koral.

Scoot fås i én størrelse (450 mm) og med en lysfordeling med 70 % direkte lys og 30 % indirekte lys med en lysstrøm på 3200 lm. Vælg mellem opal diffusor eller mikroprismatisk Delta-afskærmning til det direkte lys. Det indirekte lys i begge versionerne har en opal diffusor.

Se hela sortimentet och tekniska data om Scoot

Formgiverne om formen

Lars Petterssonog Morgan Rudberg driver sammen arkitektstudiet PetterssonRudberg, som arbejder med blandede projekter inden for formgivning og arkitektur. PetterssonRudberg har inden for produktdesignområdet formgivet produkter til en række internationalt anerkendte designvirksomheder.

Opgaven i forbindelse med Sweep og Scoot var at skabe armaturer til kreative kontormiljøer med aktivitetsbaserede arbejdsmetoder. Armaturerne skulle omfatte Fagerhults klassiske DNA, hvor formen ikke generer lyset, men i stedet sammen med teknikken skaber lys med udtryk og kvalitet.

Resultatet er to armaturer med deres helt egen karakter på trods af, at formerne i sig selv har klassiske træk. Designet bygger på grundige proportionsstudier og gennembearbejdede detaljer, som giver et elegant møde mellem overflader og materiale. Armaturerne benytter det seneste inden for LED-teknik, som giver enestående lyskvalitet og effektivitet, og er derfor også et miljømæssigt godt valg.

Applikationsområde