At se verden lidt i sort/hvid

Når vi udvikler armaturer, tager vi altid udgangspunkt i, at det skal være så nemt som muligt for vores kunder. Recesso er derfor blevet en favorit. Det opfylder de skrappeste krav til økonomi og fleksibilitet, samtidig med at det er nemt at installere. Og nu fås det også med LED.

Recesso er optimeret til indbygning i lofter med synlige bæreprofiler. Seks forskellige moduler i tre bredder gør planlægningen nemmere og gør det nemt at skabe store sammenhængende løsninger med indbyrdes fleksibilitet. Uanset om området skal anvendes til mindre arbejdslokaler, store kontorer eller fællesområder, kan forskellige varianter af Recesso let kombineres for at klare belysningsopgaven.

Vi har også suppleret Recesso-serien med MultiFive Beta Opti, hvis du gerne vil udnytte alle Recessos fordele i HB-lofter. Her har du løsningerne på alt det, som du kan blive stillet over for i forbindelse med et bygningsprojekt – sort på hvidt.

Lyskomfort

Recesso er udstyret med den nyudviklede afskærmning til LED, Beta Opti, og styrer både lysstrømmen og effektiviteten. I LED-udførelsen opstår der desuden ingen mørke celler i afskærmningens korte sider, og lyset er jævnt og behageligt. Recesso tilbyder en enestående lyskomfort, som opfylder menneskers behov for et blændfrit og kontrastrigt lys.

Installation

I installationsfasen er Recesso særdeles omkostningseffektivt; armaturet leveres komplet monteret – det er bare at sætte stikket i! Under byggearbejdet bliver beskyttelsesfolien over afskærmningsåbningen siddende på armaturet og fjernes nemt efter den afsluttende rengøring, hvor den trækkes af.  En enkel og hurtig installation hele vejen.

 Ventilation

På grund af sin måde at kombinere belysning og ventilation på er Recesso førende; ventilationen kan trækkes gennem armaturet uden energikrævende lysnedgang. En helt ny og optimeret konstruktion leder luften ud langs afskærmningens langside og minimerer tilsmudsning af den lysemitterende overflade, således at lysstrømmen bibeholdes over tid.

Beta Opti

Siden LED blev indført, har belysningsbranchen kæmpet med et stort problem. Fagerhult har løst det. Beta med Opti-teknologi optimerer effektiviteten, men giver også fantastisk lyskomfort. Den innovative afskærmning er udviklet fra bunden for at udnytte alle LED-teknikkens fordele. Det var vores ambition at skabe en bæredygtig og fremtidssikker afskærmningsteknologi, der sætter mennesket og miljøet i centrum. Ingen kompromisser, ingen udflugter. Bare ren perfektion.

Læs mere om Beta Opti

Produkter

Recesso Beta Opti

MultiFive Beta Opti