Lige inden for døren har vi "malet med lys" og skabt en dekorativ form, som giver ekstra lys ved entréen, samtidigt med at den understreger rummets udformning. Armaturet er modulopbygget og kan sammensættes i frie former. 

Vi har valgt en nedpendlet variant, som både giver direkte lys mod gulvet og rumskabende lys op mod loftet. Midt i rummet hænger et rundstrålende, nedpendlet armatur, som udnytter mulighederne i loftshøjden og giver et rigtig godt alment lys. Effektfuld at hænge i grupper i forskellige størrelser i tilslutning til loungemøblerne. 

Væggene med billeder og kunstgenstande accentueres med indbyggede wallwashers, som giver et behageligt omgivelseslys og definerer rummet. I selve modtagelsesområdet har vi betonet behovet for et godt arbejdslys og suppleret med cirkulære, nedpendlede armaturer, som også giver en kombination af direkte og indirekte lys. 

Fra entréen og ind til selve kontordelen er det almindeligt med en eller anden form for kommunikationsareal. I dette hus, som er en ombygget industriejendom, domineres hele den ene væg af et stort vinduesparti med et velkomment dagslysindfald. Derfor har vi valgt at lyssætte med et rundstrålende loftsarmatur, som samler formsproget fra de nedpendlede armaturer i entréen og giver et godt direkte lys suppleret med et indirekte lys mod loftet. 

Selvfølgelig har vi kombineret det med dagslysstyring og bevægelsessensorer for at optimere funktion og energibesparelse.

Produkter

Tibi loft/væg

Go to product

Appareo Cirkulær

Go to product

Freedom

Freedom er et innovativt LED-armatur, som gør det muligt at skabe frie former i luften, i loftet og på væggen.

Go to product

Pleiad Wallwasher G3

Go to product