fagerhult_healthcare_heroimage5.jpg

Kan god belysning kompensere for lave dagslysniveauer?

Sammen med forskerne på Lunds Universitet har Fagerhult klarlagt sammenhængen mellem lys, vågenhed, velbefindende og præstation.

I 2002 præsenteredes nye observationer, der forandrede lysforskningen. Et amerikansk forskerteam identificerede en tredje receptor på øjets nethinde. Receptoren var den forbindelse mellem øjets lysindtag og vores hormonelle system, som længe har været savnet. Den bekræftede videnskabeligt det, som vi allerede ved, nemlig at dagslys gør os friskere og får os til at trives bedre. Spørgsmålet var bare, om dette også gjorde sig gældende for kunstigt elektrisk lys, og hvilken type lys der i sådanne tilfælde havde størst betydning for vores velbefindende?       

Mætning af hormonniveauerne       

Med henblik på at finde sammenhængen har Fagerhult gennemført en række lignende forskningsprojekter – laboratoriestudier og feltstudier. Siden 2005 har vi samarbejdet med Lunds Universitet og Torbjörn Laike, som er internationalt kendt for sin forskning om lysets ikkevisuelle påvirkning af mennesker. De svenske energimyndigheder har bidraget med finansiering af undersøgelserne, da de anses for at have stor almen interesse.   

Visuelt, biologiskt og emotionelt

I de forskellige undersøgelser har vi set på, hvordan forsøgspersonerne visuelt, biologisk og emotionelt reagerer på forskellige lysniveauer og lysspektre. Hvordan klarer de synsopgaven, hvordan reagerer de hormonelt, og hvordan oplever de belysningen rent følelsesmæssigt? Kortisolmætningerne har været en vigtig del, da disse har kunnet forbinde produktionen af vågenhedshormonet direkte med lysniveauerne.                 

Det vigtige omgivelseslys       

Resultaterne viser, at det, som vi kalder omgivelseslys, det vil sige lodret lys mod vægge og loft, har stor betydning. Det skyldes, at det menneskelige øje er vænnet til at indtage den største andel lys lodret fra himlen. Direkte lys mod øjet risikerer at blænde, får pupillen til at trække sig sammen og begrænser i stedet lysindtaget.  

Har det bedst ved omgivelseslys på cirka 100 cd/m2

Undersøgelserne viser, at mennesker er mest friske, trives og arbejder bedst ved et omgivelseslys på cirka 100 cd/m². Ved et feltstudie på en grundskole i London 2009 kunne vi faktisk konstatere, at et omgivelseslys på cirka 100 cd/m² kunne forbedre elevernes præstation, vågenhed og velbefindende. 

 Vi påvirkes altså positivt af lys, selvom det er kunstigt. Men det er klart, at en kombination af et godt dagslysindfald og en god belysning er det bedste, ikke mindst ud fra et energisynspunkt! 

Læs mere om de forskningsprojekter Fagerhult har deltaget i;

Preferred luminance distribution in working areas — T.Govén et al 2002.
The background luminance & colour temperatures influence on alertness & mental health — T.Govén et al 2007.
The influence of ambient light on the performance, mood, endocrine system and other factors of school children — T.Govén et al 2011.
The impact of lighting controls on energy consumption of lighting in classrooms — T.Govén et al 2011.
The experience of ambient light from common light sources with different spectral power distribution —
Light emitting diodes (LED) vs. 3-phosphorus fluorescent tubes (T5)
— T.Govén et al 2012.